Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. C. Brøgger: Brev fra statsråd Sofus Arctander angående den Sverdrupske regjering 1884—1888 og regjeringskrisen av 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. C. Brøgger.
ogsaa maatte faa Øinene op og at det skulde lykkes os i
Fællesskab at opveie Nevøens fordærvelige Indflydelse paa
den gamle.
Imedens havde denne faaet Menighedsraadssagen op til
Behandling i Regjeringen første Gang før Jul 1885 i An
ledning af Throntalen 1886. Jeg erklærede mig strax imod
en Forcering af denne Splittelsessag og vi var allerede
trods Exe. Sverdrups af Jakob opgeilede Ilterhed i at drive
paa denne Sag, komne saa vidt, at der var 6 Stemmer mod,
at den skulde bebudes i Throntalen, da i det kritiske Øie
blik Aimar Sørenssen smeltede bort i Uveiret og gik over
til Fienden efter kort før i stærke Udtryk at have sluttet sig
tu os han vilde stemme med Exe. Sv. «for godt Kamerat
skabs Skyld (!).» Jeg med de andre Dissentere fandt ikke at
burde «gaa» paa denne Sag, saa længe Juryen og Hærord
ningen (som vi vidste Kongen og Høire længtede efter en
hver Anledning til at forpurre) endnu laa i Svøbet. Vi nøiede
os derfor med at reservere vore Dissenser og Udtalelse af
vor Uenighed i Fremsættelsen. Dette brugte da ogsaa Blix,
Richter og jeg Anledningen til fuldt ut om Vinteren i Stock
holm til stor Förargelse for Jakob I og hans Onkel, der
kaldte det omformede Lovforslag, de fik, for en «Bytting»
imod den tækkelige Unge, Jakob havde avlet fra først af.
Stormen drev over i 1886 ved Sagens Udsættelse.
Og i 1887 gjorde Knegtene os det Puds at knæsætte
Byttingen som deres eget Barn. Flere af os, foruden mig
Astrup (der efter de Bladviderværdigheder, Sverdruperne
havde narret ham op i, havde begyndt at faa Øinene aabne),
Blix, Haugland og Kildal varskoede paa Forhaand om, at et
Realitetsnederlag her maatte medføre parlamentariske Følger,
de andre holdt sig til almindelige Talemaader. Sverdruperne
lovede med sædvanlig Letfærdighed, at vi kunde være alde
les sikre paa, at Sagen igjen vilde blive udsat. Jak. Sv.
havde dog paa Tomandshaand sagt Blix, at han (Sv.) selvfølgelig
gik sin Vei, hvis Sagen nu forkastedes noget dette Sand
hedsvidne naturligvis nu aflægger Ed paa hverken at have
sagt eller tænkt. Den mod vor Protest fremdrevne Sag gik
i Hundene og det paa en mere storartet Maade end nogen
af os havde tænkt sig. Jak. Sv. gjorde ingen Mine til «at
ofre sig for Fædrelandet». Astrup, der nu med engang blev
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
