Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. C. Brøgger: Brev fra statsråd Sofus Arctander angående den Sverdrupske regjering 1884—1888 og regjeringskrisen av 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. C. Brøgger.
en ærlig og modig Hustru, skulde han, som kunde sat ham
en Stage gjennem Livet, nåar det rønte paa at være Mand.
Tænk at sidde der og erklære det for et ligefremt Brud paa
Aftale at behandle hans Meningsfæller, som Sverdru
perne gjorde, og saa seiv være med paa at det sker! Og
dette i det Øieblik, da en modig eller lad os bare sige en
loyal Optræden kunde givet ham Anledningen til at dik
tere Betingelserne for Opgjøret!
Hs. Maj. Kongen, som «ikke kan lästes eller anklages»,
sagde til mig, da det var gjort: «Nu vil du vel komme til
at hade mig, Arctander.» Jeg svarede: «Det kan ikke falde
mig ind at holde Deres Majestæt ansvarlig.» Men selve
Spørgsmaalet var mig et Bevis for at der dog var nogen Sam
vittighed igjen. Det var ham, som havde havt vor Over
enskomst af 20de Oktober i Forvar, som med fuld Forstaa
else paahørte dens uimodsagte Fortolkning, inden Kompro
misset vedtoges, at den gav hver af os Ret til at udtale os
paa Thinget, det var ham, som til min Slutbemærkning om,
at vi for Fremtidens Skyld burde have noget til Protokols
om dette, erklærede, at dette var helt överflödigt, da dette
var en Aftale mellem Gentlemen, som vilde blive holdt af
Gentlemen. I al Fortrolighed til dig vil jeg sige, at jeg blev
ikke forundret over noget fra den Kant. Ligesaa lidt som
de var af nogen afgjørende Betydning hans Overtalelser og
«Naadestilkjendegivender» ihøst, ligesaalidt gjorde hans Op
træden i Februar i nogen Maade Indtryk paa mig.
Med stor Lettelse gik jeg fra Slottet den Dag, jeg følte
mig uden at have noget at fortryde løst fra et daarligt Sel
skab, i hvilket jeg altfor længe havde følt pinligt Tryk af at
skulle samarbeide. Sofie og jeg spøgte sammen i al Ge
mytlighed om Verdens Omskiftelser saa det ikke var saa
langt fra, at nogle Bekjendte, som lange i Ansigtet nok vilde
kondolere samme Dag, blev en Smule forargede over vort
lette Sind. Jeg har nu havt et godt Otium, der i den første
Tid smagte godt til ren Hvile og senere fremdeles har be
kommet mig vel. Jeg har nu faaet Anledning til igjen at
læse og studere noget, begynde at udfylde de Huller som i
Aarenes Løb er kommet i min Viden, fordi jeg ikke har
havt Tid tilovers.
Hvad der selvfølgelig generer mig, er, at jeg ikke som
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
