Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridtjof Nansen - Knud Rasmussen: «Manden uden Retræte-Linier». Fridtjof Nansen som polarforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Rasmussen.
kede Ryggen og uvilkaarligt følte Varme i Kinderne, nåar
han blev kaldt ved sit nye Navn.
Har nogen Mand mon nogensinde faaet en ærligere eller
smukkere Hyldest?
Og paa samme Maade som vi grønlandske Drenge an
nekterede Nansen som vor Mand, vor Helt straks fra
hans allerførste Polarfærd, saaledes har al Ungdom gjort det
hele Verden over.
Saa vældig, saa international i sine Dimensioner var
denne Nordmand, som dog først og fremmest sejrede i Kraft
af sine udprægede nationale, norske Dyder!
Blandt alle de Nekrologer, der i Anledning af Fridtjof
Nansens Død er fremkommet fra fremragende Polarforskere,
Videnskabsmænd, Kunstnere, Statsmænd og Politikere, före
kommer følgende Passus fra den norske Højesteret mig i
Korthed at give en rammende Karakteristik:
«Hans Viljekraft, hans Forskertrang og Forskerevne,
hans stærke Karakter, hans Mod ikke blot overfor fysiske
Farer, men ogsaa hans store moralske Mod og hans mange
sjældne, rent menneskelige Egenskaber, gjorde ham i hans
Liv til Norges første Søn.»
Jeg kunde blot have Lyst til at gøre en lille Rettelse i
Ordvalget og sige: «Hans mange sjældent rene menneske
lige Egenskaber og hans høje personlige Moral gjorde ham
som Polarforsker til alle Drenges Afgud.»
Thi uden at tåge i Betragtning alle andre Egenskaber
straaler der ud fra hans populære Bøger, og ikke mindst fra
det etnologiske og kunstneriske Mesterværk: «Eskimoliv»,
en Idealisme, en Renhed, ikke blot i Stil, men ogsaa i Tan
ker, som maatte gribe Ungdommen, den Ungdom, hvis
Instinkt aldrig tager fejl.
Lad os da se lidt nærmere paa Nansens Polarekspedi
tioner og ganske kort og nøgternt vurdere deres videnskabe
lige og menneskelige Betydning.
Der var først Grønlands-Ekspeditionen 1888—89. Før
denne stod man usikker overfor, hvad Grønlands Indre be
stod af. Der var dem, der mente, at der bagom Bræerne
var isfrie Strøg og Troen paa et eventuelt snebart Indre
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
