Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Statskrise i Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskrise i Spanien.
nale kender ikke Grænser. Den har gennemført en aandelig
Frihandel, der gaar ud over Bondekultur og Slægtsarv. Den
truer med at dræbe de nationale Traditioner, der dog naar
alt kommer til alt betinger selve Landenes indre Kultur. Det
er en Udvikling, der nemt skaber rodløse Slægter.
Derfor er det spanske Fremskridt ikke Barn af Spaniens
Jord, men af de franske og russiske Revolutioner.
I Spanien kæmper Tid med Tid, Slægt med Slægt og
Egn med Egn.
Det solskønne Andalusien og det fattige Estramadura,
der strækker sig ind mod Portugals Grænser, er de store
Latifundiers Land. I Nordspanien fmder vi derimod et Bonde
brug, der i meget minder om det franske. Overgangen mel
lem Syd og Nord dannes af Storgodsernes Land, Kastilien.
De forskellige Godstyper præger Landets Politik. Det
konservative Parti hentede sine Høvdinge blandt Andalusiens
Godsfyrster, mens det er Kastiliens Adel, der har stillet Libe
ralismens Mænd. Vi staar her overfor Spaniens Tory’er og
Whig’er. Naar disse Partier fmder sammen idag er det af
Frygt for at blive rendt over Ende af nye Klasser. Og som
«der dritte im Bunde» tinder vi den katalanske Storindustri*
Madrid er skabt af Kongeviljen. Den er Regeringens og
Förvaltningens By. Men ingen Byer er repræsentative for
spansk Aand som Sevilla og Barcelona. Naar Andalusien og
Katalonien mødes, er Spaniens Fremtid gjort.
Ikke for intet skabtes Revolutionen i 1868 af en katalansk
General, der drog til Andalusien, mens Statskuppet af 1923
udraabtes af en andalusisk General i Barcelona.
Og paa denne Linje ligger ogsaa den revolutionære Fare.
Den spanske Revolution vil hente sine Soldater paa Andalu
siens Marker og i Kataloniens Fabrikker.
Spansk Politik vil i Længden ikke komme udenom en
Agrarreform i Sydspanien. Her stiller Jordspørgsmaalet sig
saa skarpt som vel intet andet Sled i vore Dages Europa.
De jordløse Bønder er en Fare for den sociale Orden. Det
vil være nødvendigt at indføje dem i Staten. En Rejse gen
nem disse Egne bibringer et stærkt Indtryk af, at bedres de
økonomiske Forhold ikke, vil Andalusiens Bønder brænde
Slottene af. Alene i Cordobå lever op imod 20 000 Landarbej
dere, der er ude af Stand til at skaffe sig den Smule Næring,
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
