Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Gi os Barrabas løs!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnulf Øverland.
tilfælde av politiske justismord, som har funnet sted bare i
de siste ti, femten år, er jeg stygt bange for at jeg ikke kom
ned igjen fra katedret, men måtte stå her resten av mine dage.
Endnu husker vi Zacco-Vanzetti-processen og Gastonia
processen idel gjentagelser, overalt samme historie: kjøpte
vidner, betalte jurymænd, korrupte dommere og uskyldig
dømte.
En kjendt amerikansk journalist, Oswald Garrison Villard
skriver i Harpers Weekly, og citeres i «Aftenposten» (og det
er vel endelig ikke noget kommunistblad?), han skriver i en
artikkel om amerikansk politi og amerikanske retsforholde,
at han føler sig fristet til at påstå, at de talrikeste, de mest
aktive, de farligste forbrydere i Amerika er de embedsmænd,
som har avlagt ed på at opretholde lovene.
(En ting må man i denne forbindelse indrømme, og det
er, at pressefriheden er større i Amerika, end den er her.)
Overfor dem, som vil indvende, at jeg bare snakker om
Amerika, vil jeg påstå, at Amerika blev opdaget allerede av
Columbus og fremdeles ligger her på jorden. Jeg har ikke
seiv vært der og set efter; men jeg har læst det, i geografien.
Forresten har jeg også nævnt Finland, Tyskland, Frank
rike, Italien. Jeg har hentet eksempler fra de lande, hvor
den sociale spænding har vært såpas sterk, at domstolene
klart og tydelig fremtræder som et redskap i den herskende
klasses hånd.
Hvorvidt de norske domstoler skulde vise sig brukbare i
denne henseende, det er et spørsmål, som jeg foreløbig ikke
kan besvare. Her forefaldt riktignok nylig et tilfælde av
politisk justis; men det var ikke egnet til at vække virkelig
harme, for det hadde også sine komiske sider.
Det var en ung person, som hadde negtet at gjøre mili
tært]eneste. Og han vilde heller ikke avtjene nogen civil
verneplikt, fordi han visste, at den civile verneplikt betyr to
ting: i tilfælde av krig betyr den tvangsarbeide i ammuni
tionsfabrikkerne, i tilfælde av en alvorlig streik, betyr den
tvungen streikebrytertjeneste.
Han blev dømt til 120 dages fængsel. Dommen blev appel-
lert; men høiesterets kjæremålsutvalg avviste appellen med
den interessante begrundelse, at 120 dages fængsel ikke er
nogen straf.
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
