Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Gi os Barrabas løs!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII.
Arnulf Øverland.
De kan være farlige for den enkelte person, som stiller
sig iveien for dem hvad skal også det være godt for?
men de er ikke samfundsfarlige.
De smugler brændevin, javel; men de smugler på det
bestående samfunds grund. Derfor har de heller ikke noget
utestående med myndighederne. Langt derifrå! Likesom
de store industriherrer lønner sit politi, så lønner Capone
forbudspolitiet og lønner det godt.
Den enkelte private forbryder er ikke samfundstarlig.
Derfor er der heller ikke nogen tvingende grund til at gripe
ind mot ham.
Han angriper ikke noget bestående privilegium eller nogen
privilegert klasse eller nogen kapitalistisk institution.
Han angriper kanske en bank, men han angriper ikke
bankvæsenet, han kræver ikke bankernes socialisering, hvad
der vilde være ulike farligere.
Han angriper ikke kirken, tvertimot, han vasker sig med
vievand og drikker sakramenter. Han angriper ikke på noget
punkt det bestående kapitalistiske utbytningssystem. Han trives
ved det, han hører hjemme der. Så der er ingen tvingende
grund til at gripe ind mot ham.
Det er for at bevare samfundet, man har politi, love og
domstoler. Og dermed er det også givet, hvem det ei, som
skal dømmes. Det er det borgerlige samfunds fiender, som
skal dømmes.
Eller som den offentlige anklager sier: Hæng disse otte
mænd, og dere vil bevare vore institutioner! De er ikke mere
skyldige end tusen andre; men de er førerne. Døm dem, og
samfundet er reddet!
Endnu holder man fast ved en lovgivning, som er så for
ældet, at den nævner mord som den sværeste forbrydelse.
Endnu dømmer man efter loven og dømmer for mord.
Men det er vel at merke ikke morderen, som blir dømt.
Man søker sig et offer i hans sted, en virkelig farlig mand,
en samfundsfiende.
Pengemakten arbeider sammen med de verdslige og geist
lige myndigheder; de lar morderen gå, og de griper i hans
sted en agitator, en mand som ikke vil betale keiseren skat,
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
