Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
ale, aandelige og økonomiske Forskydninger, hvorigennem
Bondestanden frigjorde sig for i 1901 at vinde den politiske
Magt, endelig ogsaa for den Folkelivsskildring, der blev
Tidsrummets største litterære Indsats med Henrik Pontoppidan
og Jakob Knudsen som Hovedforfattere.
Det saakaldte Gennembrud har flere Fronter foruden
den litterære (Brändes). Den egentlige Aarsag er Kierke
gaard, der gennemtænkte Romantikens Dualisme: det hu
manes Förening med det religiøse —og sprængte det humane
fra det religiøse. Dermed var der brudt Vej for Realismen,
fra det spekulative til det existentielle (hvor det baade gælder
Samfund og Personlighed). Rasmus Nielsen søgte at
videreføre denne Dualisme ved at føre den over i nye Kate
gorier: Virkelighed og Aandsvirkelighed. Historisk gik hans
Arbejde ud paa at forene Kierkegaard og Grundtvig. Men
paa Grund af hans retoriske Tilbøjeligheder fik han ikke
Rund under Fødderne i dette Arbejde. Her er vi ved den
Gennembrudsfront Udviklingen pegede paa. Den blev tor
ladt. Det blev Brändes, der resolut skar Dualismens
gordiske Knude over, skar det religiøse fra det humane og
gjorde dette som Naturalisme til det eneste Indhold i sit
Kulturbudskab, det blev ham der blev i hvert Fald den litte
rære Gennembrudsmand. Hovedmanden for det folkelige
Gennembrud blev Kr. Kol d. I ham modnedes den grundt
vigske Højskoletanke, der navnlig faar Retydning efter 1864
ved at skabe et skriftløst Aandsliv der blev Raggrunden for
Bondeståndens Kamp for aandelig og social Frigørelse. Men
bag denne Realisme, der er Kendetegnet for Udviklingens for
skellige Former og som filosofisk er blevet forberedt i 50’erne
og 60’erne, ligger 1864 som den sande ulitterære Aarsag og
Indvielse. Det var Herman Bang, der fandt Ordet; Saarfeber
fra Dybbøl. Den har aabenbart og hemmeligt virket i dansk
Aandsliv optil 1920. Det er den, der værker og virker i
J. P. Jacobsens elegisk-heroiske Roman «Niels Lyhne», det
er maaske den egentlige Aarsag til Drachmanns svajende
Holdningsløshed fra den sentimentale Nationalisme i «Der
ovre fra Grænsen» og til den lyrisk-ægte Vaande og Ve i
«Forskreve!». Klarest kan denne det litterære Aandslivs
ulitterære Aarsag aflæses i Herman Bangs og Karl
La r sen s Produktion. De er Realismens Typer, den første
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
