Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Dansk national Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk national Kunst.
Aands nationale Sammenhæng er han i Grunden Slutstenen
paa Renaissancens dobbeltsidige Arbejde fra 1514 til 1914;
dels at frigøre Individet, saa Mennesket blev sig seiv og Jeg
bevidstheden dets Skæbne, dels at binde Individet til Hver
dagen og Fællesskabet, det almene, det folkelige, det natio
nale. Den lange uopredelige Udvikling synes her fortættet i et
Menneskeliv. Ham kan vi henvise de Udlændige til, der har
forset sig paa Smilet, det smidige og undvigende, de fortænkte
og nølende, det hamletske; i ham stikker Reserverne, det
ukløvede og oprindelige, Almuekulturen løftet op og gennem
lyst af Aand, han viser ud mod den Side af Danskheden,
der vender ud mod Holger Danske, der som bekendt ikke
smilede men slog, naar han endelig vaagnede Over
Jakob Knudsens Produktion kan man som i en Vision se
Livtaget mellem luthersk Kristendom og dansk stedbundet
Hedenskab, det er Dramaet i hans Forfatterskab, det svinger
mellem Angst og Mod, det er det trodsige, stejle, særegne, ofte
særsindede, men samtidigt det intime, det milde, det ømme.
Der er noget af en Vedel, en Kingo, en Holberg, en Grundtvig
og en Kierkegaard i ham i Strid med Bondens Skæbnetro og
Overtro, hele det hedenske vestjyske Grundlag, han havde
dybt i sin Natur. Det blev en Jættekamp i levende grundt
vigsk Stil mellem Natur og Aand, som stillede 90ernes my
stiske Sjælelighed og kuldskære Uendelighedsvé i Skyggen og
førte Folkelivsskildringen forbi de sociale Fronter, hvor den
hidlil for det meste havde kæmpet.
Hver paa sin Maade afrunder Johs. V. Jensen og
Thorkild Gravlund det nationale Gennembrud, der skete
i 90erne, forrenter hver paa sin Maade Renaissancens og
Romantikens Arv og skaber derudaf et større Danmark. Med
Fodfæste i Almuekulturen gør Johs. V. Jensen det større udad
ved at fortolke Almueaanden som Verdensaand, Gravlund gør
det større indad ved at fortolke den som national Aand, avlet
af Modstilling og Sammenspil mellem Rygderne, mellem Jyl
land og Øerne. Den første giver vor Litteratur Dimension og
Udsyn, den sidste Dybde og Indblik. Set som Modsætninger,
men i Sammenhæng giver de dansk Aandsliv noget af den
Rumfølelse, vi altid har savnet. Johs. Y. Jensens Forfatter
skab er en stor Mytekreds, enten omkring en historisk Skik
kelse («Kongens Fald») eller omkring en Udviklingsidé («Den
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
