- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogfirtiende årgang. 1931 /
427

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Den tavse Kansler, Heinrich Brüning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den tavse Kansler, Heinrich Briining.
Westarp og Treviranus naaede kun akkurat at slippe ind
takket være en Valgalliance med det tysk-hannoveranske Parti.
Det var Treviranus, der i sin Tid havde ført den unge
katolske Politiker sammen med Hindenburg. Og der bestaar
et personligt Venskabsforhold imellem ham og Kansleren.
Fra Brunings Side havde man sat meget ind paa Kortet
Treviranus. Hans Parti var det egentlige Hindenburg-Parti
indenfor den store Hindenburg-Blok, det var det moderne
Torydemokrati, det konservative Rigsparti.
Der var da noget symbolsk i, at netop dette Parti led
Valgdagens mest eklatante Nederlag.
Septembervalget betød, at Midten gled ud af tysk Politik,
Regeringen mistede enhver Antydning af parlamentarisk Basis.
Kun Yderpartierne gik frem. Centrum holdt smukt sin Stilling.
Men ellers gik kun Yderpartierne frem.
Den politiske Opløsning fejrede sande Triumfer. Masser
af Stemmer gik til Splittelsespartierne, der overhovedet intet
Haab kunde gøre sig om parlamentarisk Repræsentation.
Halvdelen af de nye Vælgere afgav overhovedet ikke deres
Stemme.
En nationalsocialistisk Koalitionsregering havde været det
parlamentarisk korrekte. Og da Evening Standard selve Valg
natten opnaaede Telefonförbindelse med det brune Palæ i Miin
chen, lod «den store Adolf» ingen Tvivl være om, at hans Parti
var rede til at gaa ind i Regeringen. Men Briining bestemte sig
til ikke at vove Experimentet, men at holde ud paa sin Post.
Maaske havde det dengang været muligt at stille Nazismen
tilfreds med et Par mindre væsentlige Ministerposter. Maaske
burde man have givet disse Mænd politisk Ansvar. Man gjorde
det ikke, fordi man frygtede, de vilde samle alle Højregrup
perne omkring umulige Fordringer og benytte disses Afvisning
til at tage Magten i Staten. Der var Spor, der skræmte.
Tyskland gik dermed ind i Halvdiktaturet. Briining gennem
førte de nødvendige Reformer gennem en Række provisoriske
Forordninger med Rigspræsidentens Underskrift. Om denne
Anvendelse af Forfatningens Paragraf 48 er strengt lovmed
holdelig, er maaske tvivlsomt. En saa anset Statsretslærer som
Berliner-Professoren Glum mener det ialtfald ikke. Og han har
i en Afhandling i Deutsche Juristen-Zeitung givet sine Grunde.
Men allerede Ebert sagde engang, at dersom han skulde
427

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:50:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1931/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free