Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Den tavse Kansler, Heinrich Brüning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bogholm.
Og med det nuværende Pristal er der vel ingen Tvivl om,
at den tyske Gældsbyrde repræsenterer en uoverkommelig
Forpligtelse.
Riget fattes Penge. Derfor griber man til de mest haard
hændende Midler for at kalde den udenlandske Kapital, hvoraf
mere end fem Milliarder i indeværende Aar menes at have
forladt Tyskland, tilbage. Og de tyske Nødforordningers Krav
til Privatøkonomien er samtidig overmaade drakoniske.
Den tysk-nationale Rigsdagsmand Oldenburg-Januschau,
han, der kort før Krigen tilraadede Kejseren at sende en
Lieutenant og ti Mand ned til Leipzigerstrasse for at jage den
preussiske Landdag, der forekom ham for liberal, fra hin
anden, var forleden i Audiens hos Hindenburg. Paa Præsi
dentens Forespørgsel om, hvad han syntes om Finansminister
Dietrich, svarede «der alte Januschau’er>:
«I mine unge Dage levede en ung, østpreussisk Junker et
flot Liv i Berlin, langt borte fra den Gaard, der betalte hele
hans Tilværelse. En Dag modtog han fra sin Godsforvalter
de gennem Uldsalget indkomne Penge. De varede dog ikke
længe og han telegraferede: «Klip Faarene en Gang endnu.»
De tyske Skatter er nu naaet det Punkt, hvor de næppe vil
kunne sættes yderligere op.
En Borger i en lille, tyske By indfandt sig forleden hos
Lederen af Skattekontoret og spurgte: «var det muligt, jeg
kunde faa 3 Ugers Ferie?» «De er jo ikke ansat hos os.»
«Naa, ikke, jeg arbejder kun for Dem.»
«Das Freie Wort» gav forleden en Liste over de vigtigste
af de Virksomheder, der i Løbet af Foraaret er brudt sam
men i Tyskland. Jeg skal derafcitere: Forsikringsselskaberne
Favag, Vaterländische, Rhenania, Nordstern. Varehuset Kar
stadt, Linoleumstrusten, indenfor Cementindustrien det store
Vikingekoncern, Vereinigte Elektrizitätswerken i Westphalen
o. s. v.
Intet Under at Tilliden til den tyske Økonomis Sundhed
svandt. Og Milliarder af Mark søgte til Udlandet. Der var
Dage i Juli, hvor Devisehandlerne begyndte at dukke op ude
i Berlin-Ost, paa de mange smaa Kaféer omkring Alexander
platz. Som i det store Markfalds Tid. Og om menneskelig
Elendighed talte de mange søgende Øjne, der lyste som
Fosfor i Berlins Nat.
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>