Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. V. Birck: Omkring Sterling-Krisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkring Sterling-Krisen.
Kapital hæfter Driftslederen for de overkapitaliserede Værdier,
der ikke længere kan forrentes; men er Driftsleder insolvent
og Gældens Paritet usikker, rammes Bankerne, hvis Passiver
er sikre nok, hvordan det end gaar Aktiverne (jfr. de Tusin
der af Bankkrak i U. S. A.).
Guldet: U. S. A. blev rigt ved europæiske Erstatninger
og Renter og ved en god Handelsbalance; Frankrig havde
reduceret sin Francs Kobeevne, havde dermed naaet at oge
sin Turistindustri og faaet lav Arbejdslon, hvad der tillod de
besiddende en stor Opsparing; hertil kom en maegtig Koloni
indbytning. Schweiz blev guldrigt ved Kapitaltlugtspenge;
tysk Kapitaltlugt sogte Ziirich, som tilbagelaaner Pengene til
Tyskland; ligesom Italien er Schweiz Skattelyland for frem
mede Rentierer, ikke blot de Horder af «id le rich», der
turer om fra Biarritz til St. Morits og derfra til Dauville,
levende i deres Fædreland længe nok til at beholde deres
Nationalitets Beskyttelse, men ikke længe nok til at blive
skattepligtige, men ogsaa Skarer af mindre Rentiers. Men übe
skæftigede Folk bliver baade selviske og dumme og derfor
nervöse, angste for Tab. Det mindste Rygte faar dem til at
sælge deres Obligationer, ombytte deres nationale Pengefor
dringer med Fordringer og Banktilgodehavender f. Ex. i
Ziirich. Det er denne Skare übeskæftigede Besiddere, der
vendte sig mod den engelske Valuta, til Fordel for schweizisk,
fransk og amerikansk Valuta. Frankrig, U. S. A. og Schweiz
kom saaledes til at trække 2/s af Verdens Guldforraad til sig.
Korte Kreditter; Tysklands Reparationer betales af
Staten, der opkræver Skatter af Borgerne, som til Gengæld
tager Laan i Odlandet, dobbelt saa meget som de har haft at
betale. Ved Laan har tysk Industri rationaliseret, saaledes at
den staar paa Höjde med Amerikas, der jo havde rationali
seret, men for egne Midler; først i 1931 fik Tyskland en
gunstig Handelsbalance. Næppe Hælvten af de tyske Laan
var langsigtede, og de var til Aagerrenter; for amerikanske
Industrilaan fra 10 til 17 pCt., naar Kurstabet medregnes.
Der var en Saks i Kapitalmarkedet, og da korte Laan gaves
en Tid lang til næsten minimal Rente, foretrak Tysklands
Finansfolk korte Kreditter, men anbragte dem paa lang Sigt.
Det samme ser vi i U. S. A., hvor Vestens Farmere betaler
10 pCt. for et langt Laan paa samme Tid som New York
477
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
