Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trygve Tveteraas: Publikum i åttiårene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trygve Tveteraas.
Dahl har skildret denne sørgelige Hverdagshistorie med en
gribende Sandhed, men ogsaa saa totalt uden Spor at Sands
for det ophøiet Skjønne, der kan, ja næsten maa ligge i en
saadan Scene, at man uvilkaarlig kommer til at tænke paa
Emile Zolas unegtelig fortrinlige Beskrivelse i «Un page
d’amour» af den unge Piges Dødsstund. Men hos Digteren
er det kun Ord, her har man den materielle uskjønne Vir
kelighed med Pensel og Farver.» Og han fortsetter: «Mest
udtryksfuldt men ogsaa mindst skjønt er Moderen fremstillet.
Hendes Fortvivlelse er slaaende afmalet i hendes af Sorgen
og det kolde Morgenlys blege Ansigt, i hendes uredte Haar,
hendes Negligé og Holdningen af hendes Hænder og Arme.
Men hvorfor behøver hun at være saa uskjøn helt igjennem,
og hvorfor er det nødvendig at hun især med Hensyn til
Hals, Skuldre og Överarme er saa lidet velskabt! Hvis hun
ikke skal være et Portræt, hvad næppe er Meningen, maatte
Kunstneren utvilsomt have kunnet finde en smukkere Model.
Der gives Mødre, som ikke er hæslige, og hos hvem Sorgen
ligesaa godt kan gives et Udtryk som hos denne Kvinde.»
En anmelder i Dagbladet kan ikke være helt enig i at
moren er stygg: «Det er et Ansigt, som hverken er smukt
eller stygt, hun er som Folk flest, men om hun ogsaa i dette
Øieblik paa en vis Maade er endnu mindre smuk end sæd
vanlig, fordi et udslagent Haar, en søvnløs Nat og et halvt
fuldført Toilette ikke flatterer nogen Kvinde, eier hun dog sin
Skjønhed i den intense Følelse, der bringer hende til at for
glemme alle de omkringstaaende og til at folde sine Hænder
i en stum Bøn.»
Til slutt skriver Aftenpostens kunstanmelder: «Hr. Heyer
dahl fortjener for dette i flere Henseender eminente Billede
alle virkelige Kunstvenners uskrømtede Tak, men uden at
være sygelig nervøs spørger jeg aabent og ærligt, hvem
kunde holde ud Dag efter Dag at se det paa en Væg? Der
er saa megen gribende Sandhed i det, at jeg, hvis jeg var
fordømt til at bo i Værelse med det, vilde jeg for min Fred
og Bo Skyld hænge det bagvendt.»
Derefler går han over til et billede av Diesen, «Høifjeld»,
og sier så; «Her er man langt borte fra Sygestuen, fra lum
mer Luft og fra Lugten af Hofmandsdraaber, her kan man
uden at gaa paa Taa og uden ængstelig Beklemthed i fulde
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
