Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ida Bachmann: Amerikaneren Eugene O’Neill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ida Bachmann.
Ida Bachmann: Amerikaneren Eugene o’Neill.
storhed og stilhed. Det er som at se ned i selve evigheden
og dér se tydelige spor af livets forgængelighed: den skov,
der engang grønnedes her, blev stenstammer, da her blev
hav, og havets muslinger stikker frem af den jord, hvor høj
landets skov nu gror. Dengang spanierne paa deres første
togt paa de egne kom til randen af Grand Canyon, faldt de
paa knæ og takkede Gud, der lod dem se en saadan skønhed.
Uden at jeg kan give nogen klar begrundelse af det, staar
Grand Canyon for mig som et symbol paa U. S. A., paa samme
maade som heden er mig et symbol paa Danmark. En lignende
følelse har vel russeren Roerich haft, da han malede sit bil
lede «Underet», Kristi genkomst til jorden i Grand
Canyon.
«Det er svært at komme til at holde af den benzinbehol
der, der er sat op paa nabogrunden, hvor tidligere kaprifolien
plejede at gro,» skriver den amerikanske jøde, Walter Lipp
mann i sin nye bog «Preface to Morals». Det er svært at slaa
rod i et land, hvis udseende er i stadig forandring; men kun
af rødderne kan det nye gro.
Eugene o’Neill er en af dem, der er vokset frem af og
hører hjemtne i det Amerika, der ikke forandres fra idag til
imorgen, og nyheden om, at han har bosat sig i Frankrig
og agter at leve der for fremtiden, virker derfor skuffende og
en smule foruroligende, men ogsaa kun en smule: han er
vel paa opdagelse, som altid, og han vender nok tilbage til
Grand Canyons land.
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
