Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Erik Årup.
tydeligere över i den konservative lejr; for den af Orla
Lehmann proklamerede nationalisme havde han aldeles ingen
sympati. Han blev derför vraget ved valgene til
nationalförsamlingen 1848, men blev kongevalgt og stemte som
saa-dan mod grundloven af 1849, 5. juni. Hans ubestridelige
dygtighed bevirkede, at han 1848 blev överinspektör for
fæng-selsvæsnet i Danmark, 1854 chef for det da nyoprettede
sta-tistiske bureau, 1858 nationalbankdirektor. Men han var da
bragt til det punkt, at han af sit ganske hjerte hadede det
nationalliberale parti og alle dets mænd, fordi de havde
forkastet ham som medarbejder. Han havde da ganske sluttet
sig til helstatspartiet og navnlig til Bluhme, der var
helstatspartiets og de konservatives förer. Sammen med Bluhme
kom han da til at tilhore den snævre kreds af konservative
oppositionelle, der i kong Frederik 7.s senere aar, da kongen
saa aldeles syntes at have kastet sin indflydelse i de
her-skende nationalliberales vægtskaal, saa hen til og samlede
sig om tronfolgeren, prins Christian.
Denne modsætning kom til en krise, da kong
Frederik 7. döde 15. novbr. 1863 og efterfulgtes af prins Christian
som Christian 9. I den krise, der opstod af kongeskiftet,
fik ogsaa David sin del, ja, han blev i sin höje ålder, 70 aar
gammel, lige med et en person af en politisk betydning, som
hele hans virksomhed i yngre aar aldrig havde kunnet
bringe ham til. Han var, da dette skete, ikke netop en
trænet politiker og blev vel derför noget overrasket af den
betydning i dansk politik, han pludselig fik; han var vel
ogsaa derför noget desorienteret i denne nye stilling, frygtsom
gammelmand som han dog nu var. Men hans politiske
betydning holdt sig en tid; da Bluhme 11. Juli 1864 dannede
sit ministerium efter Monrads, blev David finansminister
deri og under Bluhmes alderdomssvækkelse et meget
indfly-delsesrigt medlem deraf til dets afgång i novbr. 1865.
Paa denne baggrund maa det ses, at David to gånge
har giort optegnelser om sin politiske virksomhed i novbr.
og decbr. maanederne af 1863. Hans förste beretning er saa
at sige samtidig; i en fremstilling, som han daterer 2. decbr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
