Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Erik Årup.
vi i Samtalen slrax kom ind
paa Sp0rgsmaalet om
Stadfæs-telsen af den af Rigsraadet
vedtagne Fælledsforfatning, var
naturligt. Jeg bemærkede
imid-lertid, at da delte var en
Regje-ringshandling, kunde der for
0ieblikket slet ikke være
Tale herom. Det, der nærmest
foreiaae, var at tiltræde
Regje-ringen, som forudsatte, at
Kongen gav sin edelige
Forsikring om at opretholde
Grundloven af 2. Oclbr. 1855. Detle
forudsatte jeg, at Kongen vilde
göre — men herm ed var det
ogsaa givet, at Deres
Konge-lige Hoihed 1 vilde have
Be-tænkningstid til at overveie
det næste höist vigtige Skridt,
som skuide gjores. Med
Hen-til dette, dristede jeg mig ikke
i dette 0ieblik at give et
be-stemt Raad. Meget var at
overveie og at tage Hensyn til; paa
den ene Side Stemningen i
Kongeriget, paa den anden
Side Stemningen i
Hertugdom-merne og hvorledes man der
vilde stille sig med Hensyn til
Successionen, ligesom det ogsaa
maatte opklare sig, hvorledes
Stormagterne betragtede
For-fatningssporgsmaalet, — men i
saa Henseende var det af störste
Vigtighed, at der levnedes Tid
til at fatte den endelige
Beslut-ning, der ialfald var uadskille-
var hans Ord til mig, »hvad
skal jeg nu gjore». »Har De
tält med Mænd, som De har
Tillid til, og som kunne staa
Dem bi som ansvarshavende
Raadgivere?» sagde jeg. Paa
bans benægtende Svar yttrede
jeg. »Saa er Ser, saavidt jeg
skjonner, for det förste Intet
andet at gjore end at beholde
det Ministerium, som Deres
Majestæt med Kronen har arvet
efter Frederik VII». Paa hans
Indvending, »at han ikke havde
Tillid til flere af Ministrene»,
yttrede jeg for ham, at jeg ikke
burde forlie for ham, at han
ikke var populair og at han
skuide være en meget populair
Konges Efterfolger; at de Mænd,
han snarest vilde tænke paa
for at dänne et nyt Ministerium,
havde den offentlige Mening
mod sig, medens det
national-liberale Ministerium, som sad
ved Röret, blev baaret af denne.
Kongen sad derpaa nogle
0ie-blikke taus. — »Og skal jeg
da underskrive
Fællesforfat-ningen?» sagde han. »Deres
Majestæt skal söge at vinde
Tid — det er det eneste Raad
jeg kan og tor give Dem»,
sva-rede jeg. »Hvad troer De, at
man vil raade mig til i
England?» »Jeg veed det ikke,
men jeg skal söge at skaffe
Dem det at vide», svarede jeg.
1 Det er denne Benævnelse, som jeg brugte hele Aftenen under vor
Samtale paa en Maade efter hans egen Befaling, thi da Grev Holck — et
Quarteerstid efter at jeg var kommet, — i et Ærende fra Landgreven, som
Pr. Christian ikke havde truffet om Eftermiddagen, kom til ham og tiltalte
ham: Deres Majestæt, sagde han: »Den Titel tilkommer mig först, naar jeg
har besvoret Grundloven og er proklameret».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
