Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Erik Årup.
novbr. svarede Köbenhavns kommunalbestyrelse, der
efter-lignende 21. marts 1848 gik i optog til ham for at forlange
den nye forfatnings underskrivelse; »jeg maa minde Dem om,
at jeg er en konstitutionel konge og har ret til at regere som
saadan. Jeg maa derför forbeholde mig betænkningstid, og
De skulle da erholde mit svar gennem statsraadet» K Altsaa
endnu tirsdag formiddag ingen beslutning om underskrift,
hvorledes da allerede mandag inden proklameringen et
almin-ligt bekendt l0fte derom til ministrene?
Denne let paaviselige urigtighed i Davids beretning af
1874 kan imidlertid ikke berettige os til paa forhaand at
forkaste den i dens helhed. Sporgsmaalet bliver: hvorledes
rekonstruerer vi udaf Davids to beretninger den virkelige
ræk-kefolge af samtalerne paa den ene side mellem David og
Christian 9., paa den anden side mellem David og Paget.
Vi maa se, om der ikke udenfor Davids beretninger er nogen
kilde, der kan yde os hjælp hertil, og her frembyder sig da
som nærmestliggende den i den sidste beretning omtalte
telegramveksling mellem Paget och Russell. Vi maa, som
det er sædvanligt for tiden inden 16. aarh., söge förklaring
af beretningerne ved hjælp af et dokument. Her er forholdet
det, at medens Pagets telegram til Russell ikke er kendt,
kendes dennes svartelegram 2. Det er dateret 17. novbr. 1863
og lyder i dansk oversættelse:
»Jeg er ved Deres telegram af 16. ds. blevet underrettet
om, at medens paa den ene side den preussiske regering
soger at afhoide den danske regering fra at gennemfore den
af rigsraadet vedtagne nye forfatning for det egentlige
Danmark og hertugdommet Slesvig, fordi den strider mod de
förpligtelser, Danmark har paataget sig, og vilde præjudicere
sporgsmaalet, som nu er foreslaaet ordnet ved mægling, över
paa den anden side visse partier i Danmark et pres paa kong
Christian for at faa ham til stråks at underskrive denne
forfatning, der, efter hvad De siger, har stærk stötte i den
offent-lige mening.
1 Neergaard: Under Junigrundloven II, 876.
2 Denmark and Germany III, 206. Neergaard II, 879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
