Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David og Hall.
149
jeg Ordet for at udtale min
An-skuelse: at Situationen
ligesaa-vel maatte betragtes indad som
udadtil, at uden at ville
be-domme den hidtil fulgte
Politik, maatte det af Alle
erkjen-des, at den i Landet fandt en
almindelig Billigelse, i
odlandet en almindelig Misbilligelse.
Vi stode fuldkomment
isole-rede, uden Udsigt til
Under-stottelse fra nogen Side förän
en Krig i og om Slesvig mod
en Overmagt, der truede os med
Odelæggelse og Monarkiets
Son-dersplittelse, uden Udsigter selv
efter den mest fortvivlede
Modstand at opnaa en saadan
en-delig Lösning, der kunde
til-fredsstille Nationalfolelsen. Men
denne Stilling ikke blot fandt
Nationen sig i, men den
be-tragtede den som den
naturlige, stolt af sin Ret og af den
Uret, som den maatte lide, og
redebon til ethvert Offer. At
indslaae paa en ny Vei, under
nye Mænd vilde opvække en
Misfornoielse, hvis Udbrud i
og for sig neppe vare farlige,
men som udadtil vilde være
end mere farlige. Intet vilde
være dem, der vilde sonderrive
Londonertractaten, mere
kjær-komment end om et Angreb
paa det nye Dynasti ogsaa
ma-nifesterede sig i Kongeriget.
Naar dette kunde siges at være
paatvungent her, medens
Op-roret i Hertugdommet reiste sig
imod det, vilde ingen Magt
holde paa Londonertractaten.
Man maatte derför hverken tabe
Ind- eller Udlandet af Sigte.
Rigsraadet samlet inden
Nyt-aar, men derpaa kom det ikke
[an], thi Udstædelsen af et
aabent Brev, hvorved det
sam-menkaldes, vilde aabenbart
näve den samme Virkning, som
dets faktiske Sammenkomst.
»Det er mig derför aabenbart,
at Ministeriet principielt er imod
Ideen heraf. Men der gives et
andet Middel til at vise, at vi
ikke ere ganske utilboielige til
at lægge Eftergivenhed for
Dagen. Det er bekjendt, at
enkelte af Ministeriets
Medlem1-mer betragtes i Tyskland som
en halv Krigserklæring, og at
der findes Mænd i Danmark,
for hvem Tydskland nærer en
hoi Grad af Agtelse, og i hvis
Indtrædelse i Ministeriet man
der vilde see et Skridt til
Försoning. I et
Coalitions-Mini-sterium, i hvilket Geheimeraad
Bluhme indtraadte og Orla
Lehmann ikke optoges, vilde jeg
see en heldig Udvei, naar man
ikke troer at kunne gaae ind
paa Idéen om Rigsraadets
Sam-menkaldelse».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
