Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David og Hall.
159
Virkeligheden er imidlertid, desværre for vor opfattelse
af Davids forhold til sandheden, endda en ganske anden.
Hans samtidige beretning blev aldrig nogensinde offentliggjort;
da han havde skrevet den, som den nu engång var, lagde
han den ned i sin skrivebordsskuffe og lod den ligge der.
1874 dementerede han den selv med sin nye beretning. F0rst
1914 blev begge trykt. Naar vi derför maa skyde de motiver,
David selv angiver, tilside som urigtige, maa vi stadig sp0rge:
hvad var da det virkelige motiv til, at David i 1863 med
saa megen flid og dygtighed affattede en usandfærdig
beretning, som han ikke benyttede til nogetsomhelst politisk træk?
Af hvilken grund fandt denne kloge og erfarne og dog
hæder-lige månd det fo rmaalstj enligt at paalægge sig selv et saa
usædvanligt arbejde?
Betragter man da ätter Davids beretninger for at finde,
hvad der er deres kernepunkt, det hovedemne, hvorom de
samler sig, ser man, at dette er ministeriet Halls fjernelse.
Det fäste grundlag for det lidt mærkelige venskab, der
for-bandt den 45-aarige prins Christian og den 70-aarige
national-bankdirekt0r, var begges brændende 0nske om at se dette
forhadte ministerium styrtet, hvilket de ikke med urette
paa-lagde skyiden for Danmarks vanskelige stilling. Dette 0nske
fik hos begge st0rre styrke derved, at ingen af dem havde
nogen forstaaelse af eller respekt for den magt, der laa i
ministeriets meget stærke parlamentariske stilling. H0jst
karakteristisk for Christian 9.s fuldstændige ukyndighed om
parlamentarisk styresæt er hans bemærkning 26. decbr. om, at
hvis Hall ikke vil kontrasignere rigsraadsindkaldelsen, »har
general Oxholm — overhofmarskallen! — tilbudt sig ganske
intermittent at dänne et nyt cabinet», et varsel om hvad
hans kongetid senere skuide bringe Danmark. David synes
ligeledes fra f0rst af at have ment, at kongeskiftet stråks
kunde medfore et regeringsskifte; derför er efter
1874-beret-ningen hans förste sp0rgsmaal til kongen: »har De talt med
mænd, som De har tillid til, og som kunne staa Dem bi som
ansvarshavende raadgivere». Det var vistnok först Bluhmes,
Karl Moltkes og selv Andræs vægring baade 17. novbr. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
