Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Erik Årup.
og ved fornoden resignation at redde i hvert fald den del af
det danske monarki, som var og vilde være dansk, ud af
skibbruddet». For Neergaard selv staar dette
forklarings-forsog dog som hojst tvivlsomt. Han kan ikke komme bort
fra, at »den ojensynlige og overhængende färe, som Danmark
udsatte sig for ved en stadfæstelse af fællesforfatningen, maa
have vejet tungere til i ministeriets overvejelser», end man
efter dens absolute krav til den nye konge om stadfæstelsen
deraf skuide tro. Derför fejer han selv sit forklaringsforsog
tilside og soger en anden, rent psykologisk förklaring i
formodede særlige karakteregenskaber hos Hall, en förklaring
han allerede tidligere har antydet. »Hos regeringen og ikke
mindst hos dens chef raadede en optimisme, som överalt
holdt sig til lyssiderne og skyede at dvæle ved det, som
kunde bringe tvivlen og betænkelighederne frem. Maaske
var dog denne optimisme mest af alt en halvbevidst sky for
at blive noget var, der kunde opfordre til at standse, for det
sidste afgorende skridt var gjort». »For Hall laa de store
vovespil mindst af alt, meget tyder desuden paa, at han siden
tronskiftet har været behersket af en fatalistisk tro paa krisens
uundgaaelighed og mindre har betragtet sig som en ledei\
der var i stånd til ad overskuelige veje at fore sit lands
politik til et forud bestemt maal, end som et redskab i
stær-kere magters haand» 1.
Her har Neergaard da med rene ord sagt, at Hall efter
hans formening siden tronskiftet i virkeligheden ingen politik
havde. Den naturlige konsekvens heraf er, at han, da
ud-viklingen er naaet til pressionen 20. decbr., aldeles opgiver
ethvert forklaringsforsog. Neergaard fördömmer ganske og
aldeles Halls holdning; »som forholdene laa, var der for den
danske regering ingen anden forsvarlig vej end at efterkomme
de neutrale stormagters krav». Der er intet forsvar for Hall
at söge i de betragtninger, han anforte överfor Wodehouse
og Ewers, »næppe nogensinde har en statsmand tydeligere set
1 Neergaard II, 715, 883—884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
