Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Erik Årup.
politik; den livlige samtidige droftelse deraf i offentligheden
er her uden interesse; omend et vigtigt ledsagende moment
var den snarest til skade for den ansvarlige skandinaviske
politik.
Tanken har selvfolgelig i hoj grad beskæftiget
regerings-kredsen. Monrad siger det aabent i den redegorelse for sin
politiske virksomhed 1863—64, som han 1880—81 forfattede,
og som blev trykt 1914. »Bevægelsen i Folket var stigen de,
Ledelsen var ved at glide Ministeriet ud af Hænderne. Hvis
Ministeriet var slaaet ind paa Eftergivelsens Vej, vilde da
Folket have fulgt det eller vilde det have vendt sig mod
det? Svaret kan ikke være tvivlsomt. Modstanden vilde
være blevet stærk, maaske uimodstaaelig.....Kongen
heldede til Eftergivenhed men .... det er ikke givet, at han
havde kunnet modstaa Bevægelsen. Et nylig plantet Træ
har ikke nogen stærk Modstandskraft; det var ikke alene
Kongen som Person, det var hans Dynasti, der i en saare
kort Tid havde siddet paa Thronen . . . Hvis han blev et
Offer for en saadan Bevægelse, hvad vilde da Fölgen være
blevet? Hele Monarkiet vilde være styrtet sammen». Og
saa fortsætter Monrad: »Der er maaske dem, der mene, at
det kunde have været gavnligt, da man saa muligvis kunde
have formaaet den svensk-norske Konge til at overtage den
danske Krones Byrder. Jeg selv hörer til dem, der vilde
have anseet det for heldigt, om den svensk-norske Konge
var blevet anerkjendt som arveberettiget till det danske
Monarki, den Gång dettes Forhold ordnedes af Europa. Derom
har der imidlertid aldrig været Tale. Hvis den svensk-norske
Konge derimod ved en Folkebevægelse var blevet Herre i
Danmark, da vilde det være betragtet af Europa, som om
Danmark frivillig havde gjort Afkald ikke alene paa Holsten,
men ogsaa paa Slesvig» \
I disse udtalelser af Monrad ligger ikke blot et meget
godt forsvar for, at han 31. decbr. 1863 övertog dannelsen
af en ny regering, men ogsaa en erkendelse af, at der var
1 Monrad 51—52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
