Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar 3.s haandfæstning.
267
fra f0rst af organiseret paa en h0jst selvstændig maade af
dens store f0rste erkebisp Asser, der sad i Lund som biskop
fra 1089—1104 og som erkebiskop fra 1104—1137. Som fölge
deraf blev ogsaa tiendeordningen i Danmark ganske forskellig
fra, hvad der var brug i andre lande. Den hellige
alminde-lige kirkes hovedregel om fiendens fordeling var, at V4 skuide
tilfalde præsten, V4 kirken, */4 biskoppen og V4 de fattige, og
saaledes gennemfortes regelen ogsaa i Sverige og Norge. Den
fra ældgammel tid mere selvstændige engelske kirke havde
en tredeling: V3 til præsten, V3 til kirken, V3 til de fattige.
I Danmark holdt man ogsaa paa den engelske tredeling,
men her gik den sidste tredjedel ikke til de fattige, men til
biskoppen, og det varede længe, inden bönderne överalt
be-kvemmede sig til at give ham den i kærven. Tiendeydelsen
var en naturalydelse; af hvert hov paa 30 neg, hvori
afgro-den i hösten opstilledes til torring, skuide præsten kunne
tage et, kirken et og til slut ogsaa bispen et.
Det var store indtægter i kornmængder, præsten og
kirken fik ved tienden siden beg. af 12. aarh. De kirketiender,
der i det förste aarhundrede ydedes af bönderne, har vi
endnu den dag i dag i behold ömsat i de 2000 stenkirker,
der da blev bygget i Danmark. Men kun 11 % af dem er
tegelstenskirker, bygget efter 1160 J, og da denne store
kirke-bygningstid var förbi, maatte der komme en tid, da det blev
vanskeligt nok at finde anvendelse for de meget store
indtægter, der hvert eneste aar tilfaldt kirkerne gennem deres
tredjedel af tienden. Kun en ringe del deraf behovedes til
kirkernes vedligehold, en del er vel anvendt til sognets
fattige, men alligevel samléde sig dog aar for aar store indtægter
op til kirkerne, som kirkeværgerne, udvalgte sognebonder,
knap nok vidste at afsætte, endsige at finde anvendelse for.
Hvorledes skuide de udnyttes? Det var da ikke mærkeligt,
at den verdslige statsmagt, der var vokset op i Danmark
siden slutn. af 11. aarh. og som op til midten af 13. aarh.
var blevet stærkt udvidet og bedre organiseret, kunde komme
1 Erik Årup: Danmarks Historie I, 193—198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
