Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Erik Årup.
forhold til en af dem, og uden svig, det vil sige, at de ikke
maa optræde som kober deraf gennem en eller anden
mellem-mand og saaledes g0re sig personlig fordel af salget, enten
direkte ved selv senere at sælge den dyrere eller indirekte
ved hvad man i vor tid vilde kalde en returkommission
fra k0beren til kirkeværgen. Den i efteraaret indsamlede
kirketiende kan af kirkeværgerne sælges paa kredit, men
ikke længere end til næste aars pinsedag; k0beren maa
acceptere kirkelig domstol, hvis han til pinsedag ikke har
betalt. Ingen månd maa antages som kober af kirketienden,
der ikke har betalt det tiendekorn, han tidligere har kobt.
Prisen for kirketienden er, derom er i virkeligheden alle
redaktioner enige, den hojeste opnaaelige pris, en regel, der maatte
fastholdes allerede for at sikre, at kirkeværgerne ikke solgte
den med vild og svig.
Under disse almindelige og strenge, men i og for sig
naturlige og nodvendige regler vil rigsloven nu ogsaa indordne
det tilfælde, at kongen, statsmagten kunde önske at indtræde
som kober af kirketienden og da i långt större omfång end
nogen privat kober. Hertil kunde dengang let alvorlige
stats-hensyn opfordre eller tvinge regeringen. Det förste og vigtigste
var, at befolkningens forsyning med brodkorn til rimelig pris
var en opgave, der dengang långt oftere end i vore dage
frem-stillede sig for regeringen; misvækst eller blot daarlig höst i
visse dele af landet vilde under de da lidet udviklede
handels-forhold let fremkalde lokal eller almindelig hungersnod.
Förbudet mod eksport af brodkorn var i saadanne tilfælde en
almindelig, nu næsten ukendt forholdsregel af regeringen, og
saaledes kunde denne ogsaa önske ved kob af kirketienderne
til en rimelig pris at skafife brodkorn til den nodlidende
be-* folkning, særlig i byerne. Dernæst kunde hensynet till hærens
proviantering i krigstilfælde, der gerne forefaldt i vintertiden,
göre det onskeligt. Og endelig kunde regeringen naturligvis
i en tid, da statsindtægterne i det hele svigtede, ikke se bort
fra den fordel, den kunde have af at erhverve store
korn-mængder til en af den selv fastsat maksimalpris, der gav
ud-sigt til god fortjeneste ved sälg til markedspris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
