Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Erik Årup.
og regering i 13. aarh. var stridens genstand ikke, om kongen
havde ret til vilkaarligt og uden betaling at bemægtige sig
kirketienderne, men alene om, paa hvilke betingelser bönderne,
repræsenterede af kirkeværgerne, vilde indromme kongen en
fortrinsret som kober af kirketienderne. Saaledes bliver
for-holdet ogsaa fremstillet i 1296 under den store proces i Rom
for påvens domstol mellem erkebisp Jens Grand og kong Erik
6. (1286—1319). Akterne i denne proces, der fortes for den
kristne verdens fornemste og kyndigste domstol, er, hvad man
hidtil ikke synes fuldt at have forstaaet, den vigtigste kilde til
dansk historie i sidste halvdel af 13. aarh. af den grund, at
ingen af sagf0rerne for denne domstol vovede at fremsætte
nogen paastand eller förklaring, der med lethed kunde
gendrives af modparten som urigtig. Begge parter, erkebispens
sagforer som kongens, er her nodt til at fölge sandheden i alt
fald saa vidt, at modparten ikke ved at kunne paavise en
aaben-bar usandhed gör et alt for stærkt indtryk paa dommerne. Da
Jens Grands sagforer har beskyldt den danske regering for, at
kongen og hans ombudsmænd efter deres forgodtbefindende
har rovet kirkernes tiende, svarer kongens dertil: den unge
konge har hverken rovet kirkernes tiende og godser eller givet
befaling dertil. Men nu og da har han paa grund af sit riges nod
eller til dets forsvar ladet sine ombudsmænd göre laan i
kirketienderne. Han har givet befaling til, at man skuide söge
kirkeværgerne derom, og han har gentagne gånge, fordi hans
krav var rimeligt og billigt, med god vilje fra kirkeværgernes,
præsternes eller tiendekollektorernes side faaet kirketienderne,
hvilke han dels har betalt, dels givet sikkerhed for deres
betaling. Og hvis der i hans faders tid er blevet taget
kirke-tiender og disse ikke er blevet betalt, saa er det hans faders
drabsmænd, der har beslaglagt dem og vendt dem til deres
egen fordel, fordi de dengang var de herskende i hele riget
og ordnede alt efter deres egen vilje 1. Den sidste beskyldning
mod Stig Andersen og hans parti kan vi her se bort fra; den
var et staaende led i den kongelige sagforers argumentation;
1 Script. Rer. Dan. VI, 282, 288. Gf. Kr. Erslev: Akterne i processen
mellem Erik Menved og Jens Grand. Kirken. Saml. 4 R. III, 276—304.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
