Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Erik Årup.
vi ikke overtage dem uden at give tilstrækkelig sikkerhed for
deres betaling, efteråt tidligere tiender er fuldstændigt betalt \
Her moder vi da ganske samme bestemmelser, ganske samme
retstilstand paa dette omraade som den, der for var herskende
i Danmark; hvilket ogsaa er let forstaaeligt, eftersom
Skaa-ningerne gav sig under den svenske konge netop for at
bevare den gamle retstilstand uforandret, hvorunder de hidtil
havde levet.
Förbindelsen med Sverige sikrede dette af den simple
grund, at ganske samme retstilstand da ogsaa herskede i
Sverige selv. I et brev af 1333 16. jan.? siger kong Magnus,
at for at kunne betale den store pantesum for Skaane maa
han i denne rigets nod forlange halvdelen af alle
kirketien-der i Sverige som et laan for dermed at betale af paa gælden,
hvorved han synes at paaberaabe sig et löfte af præsterne,
forsaavidt de har bestemmelsesret derover, hvilket vel vil
sige: forsaavidt de er kirkeværger og kan skaffe de andre
kirkeværgers, böndernes samtykke dertil. Dette laan forpligter
kong Magnus sig til fuldstændigt at tilbagebetale kirkerne i
lobet af et aar, og han forpligter sig yderligere til ikke paany
at ville göre laan i kirketienderne, helt eller delvis, forend
dette laan er helt tilbagebetalt. Hvis nogen kirke er saa
fattig, at den ikke kan dække sine udgifter til belysning,
bygningsvedligeholdelse eller gudstjeneste af den halvdel af
kirketienden, der bliver tilbage til den, skal det manglende
fradrages i laanet til kongen. Endvidere skal særligt valgte
gejstlige tiendekollektorer overtage hele oppeborslen af
kirketienden, og de skal til særligt udnævnte kongelige
befuld-mægtigede indbetale den del af kirketienden, der efter disse
regler kunde tilfalde kongen som laan.
Dette brev viser meget klart, at kirkeværgerne, præster
og valgte sognebonder, har i Sverige ganske som i Danmark
vidst at hævde deres ret til at disponere över kirketienden,
og at regeringen, at kongen dær som her kun ved
forhandling med dem har kunnet nu og da paa meget haarde be-
1 Aarsb. fra Geh. arch. V, 46.
2 Dipl. Svec. IV, 297—298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
