Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
25
samtale, der ved sine henstillinger om udsættelse aldeles
dækker dennes, men ikke hans egen. Dernæst udtaler han nu
overfor sin regering, at det er den preussiske gesandts
henvendelse til ham mandag morgen, der han givet ham foranledning
til at sende sin telegrafiske anmodning om instruktion. Det er
for yderligere at understrege dette, at han i fuld loyalitet
overfor den ham af David viste fortrolighed henlægger sin første
samtale med denne til tirsdag morgen, nemlig til et
tidspunkt efteråt han allerede havde sendt sit telegram til
London. Dette er det afgørende punkt, som sir Augustus har
villet have frem i sin depesje; denne tidsangivelse, tirsdag
morgen, dækker baade ham og David.
Men ogsaa hvad den anden samtale angaar, er sir
Augustus meget forsigtig. Han siger naturligvis ikke, at han straks
efter telegrammets modtagelse tirsdag eftermiddag
meddelte dettes indhold til David; det vilde have givet den engelske
regering et indtryk af en altfor stor intimitet mellem dens
gesandt og en månd, der, hvor fremragende han end var,
dog var helt en privatmand og tilmed en fjende af den
siddende regering. Derfor lader sir Augustus i sin depesje
nogen tid forløbe og tilkalder kun David ved brev; det er
først onsdag morgen, at David og han atter taler sammen.
Referatet af denne anden samtale er i virkeligheden ikke
andet end et stort forsvar for sir Augustus egen bestemte
formening om, at under den forhaandenværende krise
kunde kong Christian ikke gøre andet end underskrive. Han
maatte, siger Paget, have givet efter tilsidst eller ogsaa have
risikeret følgerne af en revolution. Forsvaret for sin
opfattelse har Paget meget behændigt i sin depesje sat op i to
tempi. Den første del fremtræder som udtalelser til David,
den anden som udtalelser til den engelske regering, der har
vist sig at være uenig med ham. Her har Paget ganske vist
den trumf i baghaanden, at kongen nu virkelig havde
underskrevet, hvilket viser, at selv kongen var blevet klar over,
at Pagets opfattelse af stillingen var den rigtige. Men han
erkender, at hans private mening er i modstrid med hans
regerings, og derfor gør han sin udenrigsminister earl Rus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
