Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
39
deri og som det sidste karakteriseret den handling, at en dansk
undersaat sætter sig i forbindelse med en fremmed regering for
at fremkalde krig mod den danske stat, eller at han under en
mod staten udbrudt krig søger at befordre fjendens
foretagender, hvorpaa da nævnes forskellige eksempler. I
kommissionsmødet 3. decbr. blev der imidlertid gjort opmærksom
paa, »at man kan sætte sig i ulovlig forbindelse med en
fremmed regering i anden hensigt end egentlig at fremkalde
krig, f. e. for at tilskynde den til at gøre visse fordringer
gældende eller til at indblande sig i statens anliggender», og
at det turde være rigtigt at formulere denne særlige
forbrydelse i en særlig paragraf. Denne henstilling fandt Algreen-"
Ussing fuldstændig rigtig, hvorfor han i kommissionsmødet
17. decbr. 1853 forelagde og fik enstemmigt vedtaget netop
den bestemmelse, der nu er § 72 2. stk \ At den derefter
passerede den anden straftelovskommission af 25. febr.1859,
hvis formand Algreen-Ussing ligeledes var, uden diskussion
enstemmigt vedtaget, er en selvfølge 2.
Straffelovskommissionen af 18. aug. 1850 var højst
konservativt sammensat; Krieger var vel dens eneste politisk liberale
medlem. Algreen-Ussing selv havde gennemløbet ganske
samme politiske udvikling som David, fra liberal i
stænder-tiden til konservativ i rigsdagstiden, var derfor en af Davids
nærmeste politiske meningsfæller. Men kan der være tvivl
om, at Algreen-Ussing har anset Davids handling 15. novbr.
for faldende ind under den straffebestemmelse om dette
særlige statsforræderi, som han selv i fuldstændig enighed med
den konservative kommission havde formuleret? Til
forklaring af Davids bevidst usandfærdige beretning af 2. decbr,
1863 behøves derfor strengt taget ikke andet end en samtale
med den nære partifælle en af dagene forud derfor, der har
stillet det klart for David, hvad det var, han i virkeligheden
havde indladt sig paa.
1 Rigsarkivet. Forhandlingsprotokol for straffelovskommissionen af 18.
aug. 1850, II, 26—27, 29, 38, 43.
2 Rigsarkivet. Forhandlingsprotokol for straffelovskommissionen af 25.
febr. 1859.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
