Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Erik Årup.
tilbage i sindene fra krisen 1863. Den var ganske vist nu
afsluttet paa den for det danske folk bitreste og uretfærdigste
maade; den sidste draabe malurt i sorgerls bæger var, at man
under den makabre forhandling om disse paragrafer om
statsforbrydelser fra begge sider vilde hæfte den onde
beskyldning om landsforræderi, om revolutionsvilje paa sine
modstandere. De konservative maatte tage § 72 2. stk., der ramte
David. Men deres øjeblikkelige kraftfulde fører justitsminister
Heltzen vilde, at saa skulde ogsaa den nye straffelov som
statsforbrydelse kendetegne den virksomhed, saa og saa mange
nationalliberale førere i 1863—1864 havde udfoldet for at
fremkalde den skandinaviske revolution. Han fandt et
glimrende middel dertil.
I straffelovudkastet var indsat en § 79, der lød:
sætter nogen sig i forbindelse med formaaende personer,
foreninger eller forsamlinger i udlandet i den hensigt at
indvirke paa fremmede regeringers beslutninger til skade for den
danske stat, eller tager nogen del i udenlandske foreninger
eller forsamlinger, der optræde paa en mod den danske stat
fjendtlig maade, bliver han at anse med strafarbejde eller
statsfængsel indtil 6 aar eller under særdeles formildende
omstændigheder med andet fængsel, dog ikke under 3
maa-neders simpelt fængsel.
Samme straffebestemmelse er anvendelig paa den, som
offentlig i tale eller skrift udtaler sig for fjendtlige
forholdsregler fra fremmede magters side, saavel som paa den, som
paa anden maade er virksom for at fremkalde en stemning,
der skulde lette eller give anledning til saadan indblanding 1.
Klein oplyste under forhandlingen, at denne paragraf
var indsat af kommissionen i sidste øjeblik i 1863 alene for
at ramme udskejelser, der havde fundet sted i Slesvig under
den begyndende oprørsbevægelse. Men justitsminister Heltzen
vilde have denne paragraf med, fordi han med rette fandt,
at den paa en udmærket maade karakteriserede den
virksomhed, det nationalliberale parti før og under krisen 1863
1 Udkast til straffelov for kongeriget Danmark 27, 118—119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
