Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Erik Årup.
retsadvokat Gustav Brock, medlem af den anden
straffelovs-kommission og landstingsmand, som ordfører for landstingets
straffelovsudvalg sagde: »lad os ikke fortælle verden, at
landsforræderi fremstiller sig hos den danske nation under
saa uendelig mange former som her antydes. Sammenligne
vi disse bestemmelser med Christian 5.s danske lov, vil man
se, at hvad der siges i fire linier, her indtager næsten lige saa
mange sider» 1. Men saaledes var endnu 1864—1865
stemningen mellem partierne.
Disse senere rigsdagsforhandlinger ligger i skyggen af
den revolution, som alle ventede i 1863, og som vel ogsaa
vilde have gjort rent bord. Til støtte for min formening om,
at tanken om revolutionen var det centrale og afgørende
punkt i hele krisen, kunde jeg i min tidligere afhandling kun
anføre de danske helstatsmænds frygt derfor, der pointeredes
i Davids sammenstød med den russiske ekstraordinære
gesandt Ewers, dernæst Monrads betragtninger, endelig ogsaa
Manderströms bekendte udtalelse om, at hvis kong Christian 9.
ikke havde underskrevet novemberforfatningen, maatte han
være flygtet ud af Danmark. Man kunde maaske finde, at
disse argumenter var noget svage derved, at de kun var
udslag af en nordisk betragtning. Det er efter mit skøn det
virkelig værdifulde i prof. Friis afhandling, at den viser, at
denne opfattelse af, hvad der var den danske krises
hovedmoment, ikke alene næredes af nordiske politikere, men ogsaa
af saa at sige alle ledende fremmede politikere, saa at denne
bringer et endeligt bevis for min formenings riglighed.
Alle ansaa de revolutionen i København for en meget
nærliggende mulighed. Dette udtalte Paget 17. novbr. til den
østrigske gesandt v. Brenner paa en maade, saa denne fik
ganske samme opfattelse, og derefter i depesjen til sin regering af
19. novbr.; denne opfattelse havde den russiske
udenrigsminister fyrst Gortschakow, selv den preussiske gesandt Balan var
klar over, at der herskede i befolkningen en ejderdansk
ophidselse, som man vel, saaledes som han fandt det opportunt
1 Rigsdagstidende. Landstinget 1864—1865, spalte 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
