Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Albert Olsen.
og Drenge, en Foranstaltning man var nødsaget til at gaa
til paa Grund af de uheldige sociale Følger, Lavenes
Ophævelse havde haft. De nye Lavsrammer af 1621 aabnede en
let Adgang til Indtrædelse i Lauget for fremmede, og for
den Haandværkskraft, der kom fra Landet til Byerne, hvori
det ikke agrariske Arbejde nu næsten helt koncentreredes.
Da man gennem Forordningerne vedrørende
Indvandring og Lav havde skabt de teoretiske Muligheder for en
Industripolitik, var det næste, at faa stablet en saadan paa
Benene. Allerede fra 1605 havde man søgt at gøre
Børne-og Tugthuset til en Tekstilfabrik, der skulde opdrage gode
Haandværkere, som kunde forarbejde Fløjl, Klæde, Silke,
Lærred m. m. Børnehuset blev opfattet som et Slags
Haand-værksseminarium, og en Rigsraad foreslog, at man skulde
oprette saadanne rundt om i Provinserne for at faa
Haandvær-ket til at florere \ Fra 1620 dukker nogle Manufakturer op,
saaledes et Silke- og et Klædekompagni, nogle Olie-,
Sukker-og Sæbemanufakturer. Inden Udgangen af 1620’erne var
man klar over, at hele Manufakturpolitikken var slaaet fejl
— hvorfor skäl jeg senere komme tilbage til.
Handelen omfattedes af Staten med samme Interesse
som Industrien. Det voksende Forbrug havde i ganske
anden Grad end tidligere gjort Staten naturlig interesseret i
Importen. Denne skulde nu bringes paa nationale Hænder.
Dertil var Tilførsel af Kapital nødvendig, og der blev da
ogsaa og ikke uden Held arbejdet paa at skabe en dansk
Storkøbmandsstand, delvis rekrutteret af udenlandske
Elementer 2. Det var dog kun faa meget kapitalstærke
Købmænd, det lykkedes at faa til Danmarks Hovedstad, og om
en Kapitaltilvandring som i Holland var der slet ikke Tale,
dertil var de Profitmuligheder, Danmark frembød,
naturligvis ait for smaa.
1 Erslev: Aktstykker til Rigsraadets og Stændernes Historie. II, 434.
2 Jf. min Afhandling om Steffen Röde i H. T. 9. I, 255 ff. og
Akterne om Saltkompagniernes Oprettelse i Rigsarkivet (cit. R. A.) hvor en
Kommissær skriver: Her er vel og nogle Tyskere blandt disse Rorgere . . .
men det er og gode Dannemænd .... og af de formueste og bedste Rorgere,
som driver den beste Handel her er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
