Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Albert Olsen.
svagere bukkede under. Derfor led den danske
merkantilistiske Handels- og Industripolitik samme kranke Skæbne
som Statens øvrige Politik hen mod Enevældens Indførelse.
En svag Stat vil aldrig være i Stand til med Held at føre
en frugtbar merkantilistisk Politik. Daarlige Konjunkturer
gjorde sit til at øge Krisen for Staten, der mistede
Fundamentet for en merkantilistisk Politik, en kapitalstærk og
produktionsdygtig Bybefolkning. Krigene har faaet Skyld for
at have ødelagt Byerne efter 1625, og det er selvfølgelig ikke
med Urette. Der er imidlertid ikke Tvivl om, at de
ugunstige Konjunkturer fuldt saa meget har bidraget til at affolke
de danske Provinsbyer, hvis Hovedhandel var Kornhandelen.
Vi ser da ogsaa i disse Aar Strømmen gaa fra Danmark til
Norge, som den før gik fra Tyskland til Danmark. Driftige
Købmænd fra danske Provinser, deraf sikkert mange af de
indvandrede, drog Nord paa til Norge, hvor roligere Forhold
og navnlig bedre Profitmuligheder vinkede i Form af
indbringende Fiske- og Tømmerhandel. I Aarene 1630—60 var
de fleste af Norges nye Indbyggere i Byerne Danskere. I
Bergen løste i Aarene 1630—49 1118 Personer Borgerskab —
af disse var ikke færre end 240 danske 1.
Da den merkantilistiske Politik sætter ind, var
Kapitaldannelsen i det danske Samfund for lille til at kunne svare
til de Fordringer, der stilledes til den, erhvervspolitisk2.
Dette Moment gør sig især stærkt gældende for
Handels-kompagniernes Vedkommende. Dette skyldes ikke, at de
danske Kompagniledere var stort daarligere end andre, men
ganske simpelt, at man manglede tilstrækkelig likvid Kapital
og nøje Kendskab til de nye Markeder. Mere frugtbart end
at fordybe sig i de mulige Fejl, der blev begaaet i danske
Kompagnier, er det at undersøge, hvorledes det gik andre,
for Eksempel det engelske ostindiske Kompagni. Dette havde
1 Det norske Folks Liv og Historie V, 42 ff. Oslo. 1930.
2 Dette har Fridericia fremhævet i »Remarques sur la Conduite de
Christian IV en économie politique et sur les relations avec la bourgeoisie
jusqu’en 1625». Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1896, 291. Dette
Synspunkt er iøvrigt det mest værdifulde i hele Afhandlingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
