Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
239
Fridericia här tegnet af Handelen som Helhed \ kan jeg
derfor ikke anerkende for Hovedstadens Vedkommende. Her
var sket et stort Fremskridt og lagt Grund til solid Velstand
paa Christian den Fjerdes Tid. Navnlig er det en stor
Mis-forstaaelse at opfatte det, at Købmændene levede af
Stats-leverancer, som et Svaghedstegn, det er netop det stik
modsatte.
Sikre Tal for Industrien i det 17. Aarhundredes første
Halvdel foreligger ikke. Den kan imidlertid kun have
beskæftiget et Faatal af Arbejdere, og den merkantilistiske
Forbuds- og Toldpolitik kan ikke have voldt stor Skade.
Det maa fremhæves, at denne Politik kun ramte Adelen og
den velhavende Del af Borgerskabet, medens Bonden, der
brugte sit hjemmegjorte Lærred og Vadmel, var ganske
uberørt deraf, og det samme gjaldt den ikke velstillede
Bybefolkning. Det er derfor forstaaeligt, fra hvilke Kredse
Protesterne mod Industripolitikken særlig kom, fra
Købmændene, der ønskede fri Handel, og fra Adelen, der saa sine til
Industrien knyttede Forhaabninger om lettere Skattevilkaar
skuffede. For Landet har Indførselen af Industrivarer kun
spillet en ringe Rolle. Opgørelser fra 1642 viser, at der det
Aar indførtes for 550V2 rdl. Sysilke, for 1159 rdl. Silkevarer
og for 73043 rdl. Klæde (vel omkring 100000 Alen), men
derudover kun ubetydelige Kvanta »Manufaktur»varer2. For
Tidens optimistiske Betragtning skulde det ikke synes
uoverkommeligt at stable en Industri paa Benene, der kunde
overtage en saadan Produktion. Naar det ikke lykkedes, skyldtes
det manglende kvalificeret Arbejdskraft og en Teknik, der
var Englands, Hollands og Frankrigs langt underlegen og
ikke saadan lader sig stampe op af Jorden fra næsten bar
Bund. Christian den Fjerde udtrykte saaledes i Anledning
af et Klædekøb i Gluckstadt sin Utilfredshed med, at det
1 Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 79 ff.
2 Det er muligt, at Hoffets og Hærens Forbrug ikke er includeret i
denne Opgørelse, hvortil en Specifikation mangler. Dette forrykker
naturligvis i nogen Grad Forholdet, om end ikke saa meget, at man kan tale om en
Tekstilimport af virkelig Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
