Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Albert Olsen.
dorn 1675 fik Ret til at overlade Handelen til Private, noget
man i 1680’erne i udstrakt Grad benyttede sig af. 1650’erne
kan opvise enkelte Kompagnidannelser. Absolut vigtigst
var det i 1670 genopstaaede Ostindiske Kompagni, som fik
en Kapital paa 163000 rdl. og Oktroj paa 40 Aar.
Kendskabet til denne farlige Handel var nu blevet større, og man
var saa fornuftig at sikre sig dygtige hollandske Sømænd.
Kompagniet arbejdede med skiftende Held, i Aarene 1688—
97 med fortrinligt Resultat, idet det indtjente et Overskud
paa 217,747 rdl1. Dette og de øvrige Kompagnidannelser
førte en haard Kamp for Tilværelsen under den store
nordiske Krig og den Deflationstid, som fulgte derefter.
Handelen paa Island, Færøerne og senere Grønland saa flere
Kompagnidannelser og Privilegier, i 1660’erne og 1690’erne
gaves der saaledes til Selskaber, der drev Handel og Fiskeri
nordpaa, Monopol paa den ukendte Del af Verden mod at
København blev Stabelplads for denne Handel2.
Allerede i den første merkantilistiske Periode havde
Staten tvunget adskillige til at gaa mere eller mindre frivilligt
med til at støtte Kompagnierne, nu og fremdeles gik man et
Skridt videre og tvang Embedsmænd til at opgive en
Procentdel af deres Løn til Kapital for visse Kompagnier. Det
var unægtelig en haard Fremgangsmaade, men effektiv til at
skaffe Kapital, og Fremskaffelsen af en saadan var en
absolut Betingelse for at faa Del i Verdenshandelen. Paa dette
Tidspunkt havde den danske Stat enten at fremskaffe
Kapital eller supplere den private, da det private Initiativ ikke
magtede Opgaven, eller se roligt paa, at alle andre Nationer
satte sig i Besiddelse af de oversøiske Markeder. Det sidste
vilde være utænkeligt — den moderne Stat saa jo netop sin
Opgave i at fremme kapitalistisk Foretagsomhed og
derigennem sin egen Velstand. At Stat og Private indgik et Ar-
1 G. Christiansen: Anf. Skr. II, 439 ff.
2 Fabricius skriver i D.d.F.H. V, 127: »saa ubestemte Privilegier lod
man sig henrive til at give». Det er et Privilegium, som i disse
Opdagelsernes Tider blev givet mange Selskaber i europæiske Lande, og dets
Udstedelse havde en saare forstaaelig historisk Baggrund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
