Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik. 249
ruller, der ikke kunde opretholdes, saa snart Magterne fik et
Pusterum. Man gav danske Skibe Lettelse i Sundtolden og
i Skibsafgifterne, og Varer, der kom fra første Haand paa
danske Skibe, nød store Toldbegunstigelser. Man gik saa
vidt, at man gav indenrigske Skibe Eneret paa at føre
Varerne mellem »Landene» indbyrdes, hvilket man dog maatte
gaa fra i Toldrullen af 1691. Der gaves hemmelige
Toldnedsættelser og københavnske Købmænd blev fritaget for
Sundtold for de Varer, der indførtes fra det Oplag, København og
Helsingør havde faaet Ret til at etablere. Der arbejdedes
med Kraft paa at trænge Hollænderne ud, samtidig med at
man tog deres Subsidier. Forsøget mislykkedes tildels, vi
var endnu for svage til at føre Navigationsaktspolitik efter
engelsk Mønster. Ved Freden i Traventhai blev vi tvunget
til i det væsentlige at give hollandsk Handel lige Kaar med
dansk. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at denne
Periodes Lettelser, erhvervet ved en delvis Omgaaelse af
Handels-traktater, har betydet noget for dansk Handel og vel navnlig
dansk og norsk Skibsfart. Selv om norsk Trælasthandel
fik lagt Hindringer i Vejen af den Grund, har den Fordel,
det gav norsk Skibsfart, sikkert vejet Skaden op, iaIfald er
det en Kendsgerning, at Københavns Handelsflaade voksede
samtidig med, at Provinshandelen i overvejende Grad gik
over til at blive besørget med danske og norske Skibe.
Hertil maa saa føjes, at Enevælden afskaffede Adelens
Handels-privilegier og derved gav dansk Handel bedre Kaar.
Hvad Manufakturpolitikken angaar, indlededes denne
ligesom i forrige Periode med Angreb paa Lavene for at
skaffe Plads til nye Elementer. Umiddelbart efter
Enevældens Indførelse var der Dødvande indenfor Erhvervslivet,
men allerede i 1665 begyndte Manufakturpolitikken. Flere
af de oprettede Manufakturer fik Privilegier, som direkte
eller indirekte var rettet mod Lavene, som Kronen stadig
laa i Krig med, fordi de søgte at hindre nye Mestres
Optagelse samt de kongelige Haandværkeres Ret til Erhverv. Men
først 1681 satte det store Angreb paa Lavene ind.
Forordningen af 23/i2 1681 ophævede Lavene, men gav samtidig en
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
