Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Albert Olsen.
en ret høj Indførselstold, da England og Polen truede med
at oversvømme det danske Marked. Nu blev al Indførsel
til Danmark og det søndenfjeldske Norge forbudt, medens
det nordenfjeldske Norge beholdt fri Indførsel mod en Told
af 15 Sk. pr. Tønde. Dette System varede til 1788, men
maatte ofte lempes, naar den danske Høst slog fejl. Ved
denne Foranstaltning satte man en Born for Prisfaldet, og
der indtraadte en hurtigere Stigning i Danmark—Norge end
i de omliggende Lande. Det blev altsaa en betydelig
Haands-rækning, man gav det danske Landbrug, men samtidig
forhøjede man Prisniveauet for Handelens og Industriens
Arbejdere. Forordningen af 1735 var berettiget paa et
Tidspunkt, da det danske Landbrug var ved at køre uhjælpelig
fast K Paa den anden Side er der ingen Tvivl om, at
Kornlovens Bestaaen gennem 60 Aar og under stigende
Konjunkturer var til Skade derved, at Prisniveauet kom til at ligge
højere i Byerne og derved bidrog sit til at hindre en
Billiggørelse af Produktionen. Forordningen samlede endvidere
Danmark—Norge til et fælles merkantilistisk Omraade, idet
norske Industrivarer fik samme Fortrinsstilling i Danmark
som i Norge, hvilket dog ikke kan veje op mod de Ulemper
og den Fordyrelse, det danske Kornmonopol medførte.
For det danske Samfund syntes der saaledes i 1730’erne
ikke at være meget at vente af Landbruget. Intet Under da,
at Staten med den største Interesse rettede sin
Opmærksomhed mod Handel og Industri. I Handelen arbejdede en ikke
punkt kan man kun beklage, at Kongemagten stillede sig i den Grad
imødekommende overfor Godsejerne». Denne Bemærkning vidner om Forfatterens
varme Hjerte for Bønderne og hans fuldkomne Mangel paa historisk
Forstaa-else. Ser man Sagen ikke ud fra Nutiden, men, som man naturligvis bør,
fra Samtiden, tegner Billedet sig for Staten saaledes, at kun
Hovedgaards-driften gav det Overskud, som omsattes i Eksport og derpaa i Penge.
Derfor gik Staten Godsejernes Ærinde. En Omlægning af Landbruget i Bondens
Favør var utænkelig, saa længe Staten og Godsejerne ikke saa deres Fordel
derved. At Forfatteren ikke omtaler Forordningen af 10/4 1731 vidner ikke
om megen Forstaaelse af Spørgsmaalet Merkantilisme og Landbrug.
1 Falbe Hansen: Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne. Kbhvn.
1888. I, 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
