Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Albert Olsen.
t ere af vor Sølvbeholding. Dette skred man til uden al
»Merkantilisme», og trods Protest fra Industrien, ellers vilde
forøvrigt denne Handel være blevet umuliggjort1.
Vi ser saaledes en ret stor og indbringende
Kompagnihandel foruden en stadig voksende Privathandel. Til denne
behøvedes imidlertid Penge, og dem paatog Staten sig at
rejse. Dens egne Midler slog ikke til. Vel var der nu Ro
i Landet, og det lykkedes derfor takket være mindre
Militærudgifter at holde saa nogenlunde Balance, trods store og
kostbare Byggeforetagender og en ødsel Hofhusholdning.
Statens samlede Udgifter laa i denne Periode op mod 4 Millioner
rdl. aarlig, men det lykkedes at holde Statsgælden nede.
Denne er nærmest jævnt nedadgaaende til 1754, da den naar
helt ned paa omkring 1 Million rdl. 2. Statens Likviditet
var dog ikke stor, men man fandt paa Raad derfor. Under
den store nordiske Krig havde man for første Gang taget
Sedler i Inflationens Brug, medens man tidligere som i
Middelalderen havde klaret sig med almindelig
Møntforfalsk-ning,. hvilket’ iøvrigt månge Gånge havde fremkaldt Krise
indenfor Erhvervene. Til Forbillede havde man endvidere
Banker i England, Amsterdam og Stockholm. I 1736
oprettes da Kurantbanken, for »at befordre Fabrikker og
Commerciez som de to store Hjul, der drive et Lands
Velfærd». Bankens Sedler skulde modtages som Betaling ved
alle offentlige Kasser. Dækningsregler for Sedlerne var der
intet af. Udlaansrenten blev kun 4 p. Ct., Merkantilismen
fordrede lav Rente for at billiggøre Produktionen.
Aktiekapitalen var paa 1 V* Million rdl. Den gav straks store Laan
1 Jf. Colbert og det franske Levantkompagni, Årup : Studier i engelsk
og tysk Handels Historie 1907, 151.
2 Professor Aage Friis, der er en af Redaktørerne for Det danske Folks
Historie, har ved flere Lejligheder udtrykt Ønsket om at faa den økonomiske
Baggrund med i Historiefremstillingen. Denne Kærlighed fra hans Side synes
dog ret platonisk. Hans Jensens Fremstilling, vel det ringeste Afsnit i hele
Værket, indeholder et Par Fraser om Statsfinanserne, et Par Fraser om
Merkantilismen, om Kompagnierne, om Manufakturerne og om Lavene, — hvor
Regeringen »strammede de gamle Lavsbaand», en lige saa misvisende som
naiv Bemærkning— derudover intet. Saaledes skriver man dansk Historie 1929.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
