Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2.s Biografi.
77
ikke blot faaet kendskab til kongens mange kærlighedsforhold,
som han gentagne gånge beklager, men han har ogsaa lært
den rigtige hofsladder at kende, idet det er blevet ham
fortalt, at en af kongens elskerinder, Thore, havde forgivet
kongens legitime hustru, dronning Gude 1. Denne historie
har konfunderet Adam noget. I Adams vel 1074 renskrevne
værk, dedikationseksemplaret til Liemar, nævnes kun Gunhild,
Anund Jakobs enke, som Svends legitime hustru; men da
Adam derefter arbejdede videre paa sit værk, bemærkede
han, at denne historie, som han havde tilføjet i et scholie,
gav dronningen navnet Gude. Maaske var da navnet
Gunhild forkert; og Adam indsatte i sit arbejdseksemplar navnet
Gude over Gunhild. Men ved nøjere overvejelse blev han
saa opmærksom paa en kendsgerning, som Schmeidler under
sine overvejelser ikke har tillagt tilstrækkelig vægt, nemlig
at den dronning, som var blevet forgivet, ikke kunde være
den samme som den, der var blevet skilt fra kong Svend.
Derfor tilføjede Adam sit korrigerende scholion 66: »een» —
nemlig af Svends legitime dronninger — »var Gunhild, Anunds
enke, en anden Gude, som Thore dræbte». Adam søgte da
at forene sine efterretninger ved antageisen af, at Svend
havde været to gånge gift; rimeligvis vilde han have gjort
klogere i helt at se bort fra sladderhistorien om Gudes død.
Det er alene fra Adam vi kan hente afgørende
kendsgerninger om Svends ægteskabsforhold. Hvis man kan
antage, at Snorre Sturleson har haft nogle gamle genealogier for
sig, da han skrev, kan man finde Adams Gunhild bekræftet
ved, at ogsaa Snorre benævner Svends dronning saaledes 2.
Den danske overlevering kan ikke komme i betragtning,
fordi den er helt sekundær, idet den har hentet sine
efterretninger derom fra Adams historieværk i dettes saakaldte
B-affattelse d. v. s. i den skikkelse som Adams
arbejdseksemplar fik, da han efter udarbejdelsen af Liemarrenskriften
havde arbejdet med det i de følgende aar indtil sin død,
formentlig 1081, tilsat alle scholierne og gjort betydelige
1 Adam scholion 72, Schmeidler 164.
2 Schmeidler Hamburg 308.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>