Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2.s Biografi.
83
meget beherskede ros og svage jævnstilling med Harald var
den højeste lovprisning af vikingekongen Svend, som selv
islandske skjalde, der dog ellers ikke var karrige paa
smigerord overfor fyrster, kunde svinge sig op til. Medvirkende
var endda at kong Svend var »den anden gavmilde fyrste».
Men saa smilede lykken anden gång til kong Svend.
Trods sejren tråk kong Harald sig ud af kampen med ham,
skäl 1064 eller 1065 endog have sluttet fred med kong Svend.
Havde den gamle væringehøvding faaet et større maal for
øje end denne smaakrig om Danmark, som han dog ikke
engang gad være konge over? Var han blevet ked af at
slaas med paven og nordmændene, var det Englands erobring,
der lokkede ham? Eller var det blot hans hird, der af sin
konge forlangte, at han skulde føre den til mere indbringende
kampe?* Ialtfald faldt han ved Stanford bridge 1066, og
kong Svend aandede endelig befriet op.
Det var derfor en helt anden kong Svend end den altid
uheldige vikingekonge, Adam traf i Skaane 1068. Det var
en månd, der nu sad som ubestridt konge i Danmark, en
månd paa henved et halvthundrede aar, en høj alder for
den tid som ogsaa for senere tider; men dog endnu højst
ungdommelig, af en imponerende skikkelse og livskraft, en
månd, der havde oplevet og set meget og havde erhvervet
en stor erfaring og viden. Sikkert nok en brutal og
hensynsløs månd, efter Adams mening en ægte tyrannus, en ægte
verdslig fyrste, superbus, selvtillidsfuld, som en saadan månd
er, men dog overordentlig imødekommende overfor
fremmede, hvem han ikke forholdt sin store viden, tværtimod
gjorde en fremmed som Adam selv delagtig i2. Og endelig
en månd, som til fuldkommenhed havde indset, at den
kongemagt, han stod i begreb med at grundlægge i Danmark,
kun kunde taa fremgang, naar han helt og fuldt stillede sig
i samarbejde med kirken, hvilket i det givne tilfælde vilde
1 Edv. Bull: Det norske Folks Liv og Historie II, 98—99.
2 Tyrannus kalder Adam direkte kong Svend II, 78 og III, 12,
Schmeidler 136, 153; superbus III, 18, Schmeidler 161; liberalissimus in extraneos
Adam III, 545, Schmeidler 199.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
