Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2.s Biografi.
93
Kong Svend har med sin omtale af sin oldefader kong
Harald overfor Adam haft en ganske bestemt hensigt.
Dengang, da han i 1068 talte med Adam, var allerede,
besynderligt hastigt, den norske konge Olav Haraldson ved sit fald paa
Stiklestad 1030 31. aug. blevet gjort til en national norsk helgen,
st. Olav, og havde ved selve sin helgenkaarelse mægtigt
styrket den norske kongemagt, der derved syntes at være traadt
i et særligt nært forhold til den dengang overmægtigt store
europæiske kulturmagt, den katolske kirke med paven i Rom
som højeste leder. Kong Svend forstod, at for at
kongemagten i Danmark skulde faa et fast grundlag, var det
nødvendigt, at ogsaa den sluttede op til Romerkirken, men for
at den skulde bevare sin selvstændighed, var det ligesaa
nødvendigt, at ogsaa den danske kongeslægt fik en national
helgenkonge. Han foreslog hertil sin oldefader kong Harald, og
Adam gjorde sit bedste for, at denne tanke kunde blive
virkeliggjort ved, at kong Harald blev helgenkaaret som st. Harald.
Denne helgenkaaring indlod Romerkirken sig imidlertid
aldeles ikke paa. Kong Svend vidste ikke og kunde naturligvis
ikke tænke sig, at blandt alle hans uægtesønner var der en,
maaske den vanskeligste og mindst politisk begavede, Knud,
i hvis person tanken om en dansk helgenkonge 33 aar senere
skulde blive virkeliggjort.
Endelig vidner kong Svends ord om sin oldefader om,
at han selv har følt sig trykket af, at kong Haralds love,
hele retstilstanden paa kong Haralds tid, holdtes op mod
ham som en hindring mod den retstilstand i riget, han selv
søgte at gennemføre, og som gik ud paa, at kongen skulde
have en virkelig regeringsmagt i riget. Endog da kong
Svend var død 1074, maatte hans søn Harald 3. for at blive
dette punkt og hverken i sin litteraturoversigt, der i det hele er højst
mangelfuld, eller i sin anmærkning 92, anm. 3 til dette sted hos Adam nævner
Paludan-Mullers afhandling, skønt jeg dog havde søgt at bevare den for glemsel
ved min anmeldelse af Schmeidlers udgave i Dansk hist. Tskr. 9. R. VII, 265—
266. Den eneste erkendelse af, at baade oversætter og redaktør meget vel
ved, at stedet er vanskeligt, er deres anm. 3.s slutningssætning: andre hævder
dog, at Svend Estridsöns ord først slutter s. 93 1. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
