Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Erik Årup.
magt sträkte videre end kongelig rigdom. Til bekræftelse af
fredsförbundet endte man, som det er skik hos barbarerne,
med gensidige middage otte dage i træk. Dær blev der
truffet aftale om mange kirkelige ting, dær raadsloges om
den fredstilstand, der burde herske hos de kristne, og om
hedningernes omvendelse. Med glæde hjemvendt overtalte
erkebispen kejseren til et møde med den danske konge i
Sachsen for oprettelse af et venskabsforbund. Mødet mellem
Adalbert og Svend i Slesvig kan derfor tidligst henføres til
1065 eller snarere til 1066; i sidste fald har Adam været et
øjenvidne til de festligheder, der fulgte dermed, hvad det ogsaa
efter hans beretning derom synes rimeligt at antage. Det
møde mellem konge og kejser, der i samme kapitel omtales,
kan da ikke være andet end mødet mellem Svend 2. og
Heinrich 4. i Luneburg 1071, som Adam senere omtaler
som den berømte samtale mellem kejseren og den danske
konge til den sachsiske hertugs skade, hvorved der sluttedes
forbund mellem disse mod de sachsiske hertuger, der ogsaa
var Adalberts dødsfjender*. Et tidligere møde af denne art
og i denne hensigt mellem konge og kejser, saaledes i Bremen
1048, er kun historikernes kronologiske hjernespind.
Kong Svend døde 1074 28 apr. Da halvtreds aar senere
Ailnoth skrev kirkens store festskrift om hans søn Knud,
vidste han intet andet eller mere at sige om helgenfaderen
end det, der efter det bedste augustinske program kunde
siges om enhver rex justus2. Ligesaa uvidende om kong
Svend er Roskildekrønikens forfatter3, og da hundrede aar
1 Adam III, 18, Schmeidler 161—162; Adam III, 60, Schmeidler 206.
At Heinrich 4. her som Adam III, 28, Schmeidler 171 af Adam tituleres cesar,
skønt han først 1084 blev kronet til kejser, kan ikke forvirre os. Det er
Adams helt diocletiansk rigtige brug af cesartitelen for den tyske konge, der
har krav paa engang at blive kronet til romersk kejser, hvorimod han
følgerigtigt for Heinrich 3., da dennes besøg i Bremen 1048 omtales Adam III, 8,
Schmeidler 148, bruger titelen imperator, kronet kejser.
2 Curt Weibull: Saxoforskning 64—65. Ailnoth kender Nisaaslaget, men
lader det blive udkæmpet mellem Svend og Harald Haarfager, Gertz Vitæ
Sanctorum 85—90. Florence of Worcester har samme fejl ed. Thorpe I, 200.
3 Gertz Script. Min. I, 22—23. Dog er det af interesse, at
Roskildekrøniken lader Svend efter et stort nederlag mod Magnus frygte til Skaane,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
