Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud Jessen, Den ældste Bebyggelse i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ældste Bebyggelse i Norden.
145
af större Betydning, vedvarede Bopladskulturen omtrent
uforandret endnu længere. I Danmark har Skivespalteröksen neppe
været i Brug senere end samtidig med den tyndnakkede Øxe,
og her findes ingen Vidnesbyrd om den primitive
Bopladskulturs Tilstedeværelse i den yngre Stenalder; straks fra Begyndelsen
af denne findes Vidnesbyrd om Körn- og Kvægavl ogsaa i
Bopladslagene — saaledes som det förövrigt ogsaa er Tilfældet i
det övre Kulturlag i Järavallen.
I Discussionen om de forskellige yngre Stenalderkulturers
Oprindelse i Norden tager Forf. afgjort Standpunkt for
Ind-vandringshypothesen. Han hævder for Megalithfolket en
Indvandring fra Vest — formodentlig delvis stöttet af Landmasser,
hvor nu Doggerbanke findes, idet Dysser i stort Tal særlig
findes paa de britiske Øer og i Danmark. Ogsaa i det
foreliggende anthropologiske Materiale vil Forf. finde Stötte for
Teorien om en Indvandring af Megalithfolket. Forf.
undervurderer dog sikkert, at andre meget væsentlige Elementer i
Megalithkulturen, saasom f. Eks Körn- og Kvægavl, utvivlsomter
kommen til Danmark Syd fra, og snarere maa man da, som med
Friis Johansen, antage en fra flere Sider kommende
Kultur-paavirkning, der har fört den oprindelige Befolkning frem til
Megalithkulturens höjere Stade. Formodningen om
Tilstedeværelsen af Landmasser i Vesterhavet (Nordsoen) endnu i Begyndelsen
af den yngre Stenalder kan i hvert Fald ikke være nödvendig for
Forf.s Hypothese om Indvandringen af Megalithfolket fra
England, da den direkte Forbindelse over Havet mellem de britiske
Øer og Vestsverige dog maa være praktiseret i den yngre
Stenalder, om end i et senere Afsnit.
Derimod er Forf. mere i Overensstemmelse med den
almindelige arkæologiske Opfattelse naar han betragter
Eengravs-folket eller Stridsöksefolket som et Syd fra indvandret Folk,
dog har det vel ikke været mere nomadiserende end
Megalithfolket, da det ligesom dette havde Kendskab til Kornavl.
Navnlig for Sydsveriges Vedkommende mener Forf. at den
fuldstændige Sammensmeltning mellem Bopladsfolket og de to
andre Befolkningselementer först foregik i Slutningen af den
yngre Stenalder.
Prof. Rydbeck har i sine Studier over Nordens ældste
Bebyggelse leveret et stort anlagt og frugtbart Arbejde, der
dristigt bryder med gammel Opfattelse sögende en mere levende
Indsigt i Stenalderens Liv, og ægger det end til Modsigelser,
fremkalder det derved kun nye Undersögelser.
Knud Jessen.
(Tryckt april 1931).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>