Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Norvin, Barthold Georg Niebuhr og den historiske kritik. I hundredaaret for hans død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niebuhr og den historiske kritik.
159
biografiers vedkommende er højst forskelligt og næppe lader
sig udrede med sikkerhed. Ganske naturligt var Plutarchs
skildring af Graccherne kommen til at spille en stor rolle i det
attende aarhundrede, da de opfattedes som idealer af romerske
frihedshelte, og hertil kom, at man for denne tid savnede Livius’
beretning. Plutarch opstiller som græsk parallel til Graccherne
de to lakedaimoniske konger Agis og Kleomenes, der søgte at
gennemføre en fuldstændig social revolution, idet de vilde
udslette al gældsforpligtelse og foretage en ny fordeling af jorden,
der efterhaanden var bleven samlet paa ganske faa hænder.
Denne spartanske revolution vilde uden videre sætte
ejendomsretten ud af kraft, og den er desuden ikke et isoleret fænomen;
til forskellige tider var der rundt om i græske stæder, ogsaa
paa Sicilien, foregaaet lignende revolutionære bevægelser med
indgreb i ejendomsretten, som er særdeles karakteristiske for
den græske retsopfattelse af forholdet mellem samfundets og
den enkeltes raadighed over bystatens jord. Det har da
forekommet Plutarch at være en ganske naturlig tanke, at det var
det samme, Graccherne stræbte efter at gennemføre i Rom, og
senere tider har fulgt ham i denne opfattelse.
Her griber Niebuhrs analytiske kritik ind; han saa, at
forholdene i de græske stater, hvor saadane revolutionære
bevægelser havde fundet sted, var af en ganske anden karakter
end i Italien, og det blev ham klart, at de græske
historiogra-fers beretninger om italiske agrarforhold og de gracchiske
reformer maatte benyttes med stor varsomhed; nu tyder forskellige
kriterier paa, at Plutarch i sin biografi af Graccherne væsentlig
har benyttet græske historikere, utvivlsomt sicilianske, som
kilder, og hos disse har han sikkert allerede forefundet den
slutning, at de romerske agrarforhold var analoge med de
græske stæders og reformerne derfor af samme karakter som
de græske revolutionære bevægelser.
Niebuhr gik derefter til de romerske kilder. Gracchernes
reformforsøg er jo ikke direkte fremstillet i de bevarede dele
af Livius’ værk, men agrarspørgsmaalet er ofte nok berørt, og
Cicero kommer i sin imødegaaelse af Ruilus’ lovforslag dybt
ind paa sagen og giver talrige værdifulde oplysninger, foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
