Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Norvin, Barthold Georg Niebuhr og den historiske kritik. I hundredaaret for hans død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
170
William Norvin.
St. II 167 ff. Mommsen: Römische Forschungen II 338. Beloch: Römische
Geschichte 311 ff. Soltau: Die Anfänge der römischen Geschichtsschreibung.
Schlegels Recension: Heidelbergische Jahrbiicher der Litteratur 1816, p. 833
ff.; Werke XII 444 ff. Aug. Böckh: Die Staatshaushaltung der Athener 1817,
har følgende Dedikation: Dem scharfsinnigen und grossherzigen Kenner des
Alterthums B. G. N. zum Zeichen inniger Verehrung. Gorpus af de græske
Indskrifter se Harnack: Gesch. d. Akad. d. W. z. Berlin I 2, 668 ff. Niebuhrs
Forstaaelse af indskriftmaterialets betydning ses af hans breve, hvor han
viser nöje kontakt med det arbejde, der paabegyndtes af Marini og fortsattes
af Borghesi; det er derfor ganske forfejlet, naar A. Rosenberg: Einleitung
und Quellenkunde zur römischen Geschichte p. 291, vil udskyde N.,
der ogsaa ved grundlæggelsen af Gorpus Byzantinorum viste, at han
værdsatte betydningen af udgiverarbejde; han var vel kendt med den
omfattende Virksomhed, der var udgaaet fra Maurinerne i Frankrig i 17.
Aar-hundrede og stadig siden var bleven fortsat, ogsaa i 18. Aarhundrede indtil
Revolutionen. Ranke: Sämmtl. Werke 53—54. Mommsen: Ad legem de scribis
et viatoribus p. 23, 1843; Die römischen Tribus p. VII 1844. Reden und
Auf-sätze S. 36 og 98. — Der er her kun talt om Niebuhrs historiske kritik, om
hans methode; for en fuldstændig belysning af ham som historiker kræves
ogsaa behandling af hans historieopfattelse, hans historiens filosofi, en
under-sögelse af hans forhold til Kant og Schiller og navnlig til Herder og de yngre
Göttinger-historikere; dette hænger iövrigt sammen med hans hele
statspolitiske tænkemaade, der til forskel fra de fleste andre historikere i Tyskland
var stærkt præget af hans praktiske virksomhed.
(Tryckt april 1931).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
