Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter.
237
tydning Prof. Lauritz Weibull har fremdraget i »Kritiska
Undersökningar» 1911 (p. 26 f.). Det er fig. Strofe (27) i
Ejnar Skålaglams Lovkvæde, Vellekla, til Haakon Jarl
(Jönsson, Skjaldedigtn. B. I. 122):
»Danmarks gavmilde Konge (o: Harald)
ønsked i Frostvejr at friste
Kamp-Alfen, nordfra kommen (o: Haakon Jarl),
dengang da Fyrsten bød
Kampbrynjens kække Bærer (o: Haakon)
Virket at værne mod Skjoldlarmens Mænd (o: Fjenderne).»
Den Begivenhed, her sigtes til, er Kong Haralds Kamp
974 mod Otto II, en Kamp vi fåår fyldig Oplysning om hos
Thietmar af Merseburg (se ndf. p. 240). Ejnars Ord gør
det sikkert, at Haakon Jarl dengang stod i
Afhængighedsforhold til Harald, paa hvis Bud han maatte stille med norsk
Hærstyrke ved den danske Sydgrænse. Betegnende nok
hedder det i den fig. Strofe (28), at det »ikke var lokkende»
for Jarlen at gaa mod denne Fjendehær, da Kejseren trængte
frem sydfra »med Frisers, Frankers og Venders Fylking».
Og gält gik det da ogsaa.
Vi kan herefter gaa ud fra, at i Midten af 970’erne var
Norge underlagt Kong Harald, hvor han jo iøvrigt længe
gennem Gunhild-Sønnernes Afhængighed af ham havde haft reel
Indflydelse; formel Overhøjhed opnaaede han først efter
Harald Graafelds Drab i Limfjorden. Ogsaa om denne
Begivenhed har vi samtidige og samstemmende Efterretninger
fra norske Skjaldekvad.
I Glumr Geirasons Gråfeldardråpa fortæller Skjalden
(Skjaldedigtn. B. I. 67, Vers 9):
»Paa Limfjordens vidtstrakte Bred
laa Skibenes hulde Vogter (o: Harald Graafeld)
slagen med sine Havheste.
Den ordrappe gavmilde Fyrste (o: Harald)
faldt paa Stranden ved Hals.
Kongs-Vennen (o: Jarlen) voldte det Drab.»
Og i Ejnar Skålaglams Vellekla hedder det (Skjaldedigtn.
B. I. 119, Vers 13):
»Ej vendte den hidsige Kæmper (o: Jarlen) tilbage,
før han havde hævnet sin Far.
Hærføreren (o: Jarlen) raadede for
Hordernes Konges Liv (o: den norske Konges).»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
