- Project Runeberg -  Scandia / Band IV. 1931 /
247

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter.

247

skaansk Steen: Nr. 34, 36, 41 og 134), der vistnok har haft
apotropaisk Betydning1. Desuden er paa nogle enkelte
Mindesmærker ristet et Skib (Nr. 21, 88 og 138), en Rytter
(Alum III), endvidere har et Par Stene naturalistiske
Fremstillinger af Hjort og Hind (Nr. 53 og 136); Hammertegnet
findes paa den jydske Læborg-Sten, Korset bl. a. paa
Hørning-Stenen, Jylland (Nr. 57), Alsted-Stenen, Sjælland (Nr. 93)
og Valleberga-Stenen, Skaane (Nr. 139), og endelig har man
Løver paa tre skaanske Mindesmærker: Lundagaard-St.,
Tullstorp-St. og Hunnestad-Monumentet, det sidste med en
rig mytologisk Figurfremstilling.

Den ornamentale Del af de danske Runemindesmærkers
Udsmykning, Spiralen, gaar altsaa direkte tilbage til Gorms
Monument og er uden al Forbindelse med Kong Haralds.
Og hvad Figurfremstillingerne angaar, er det ejendommelige
Mandshoved — som genfindes i samtidig nordisk Kunst (en
Kejp paa Gokstadskibet, en udskaaret Hjortetak fra Sjælland 2
m. m.) — ligesom Vikingeskibene og Hamren og Korset uden
al Forbindelse med Fremstillingen paa den store Jelling-Sten.
Men ogsaa Løvefigurerne paa de skaanske Stene synes
snarere at skyldes en selvstændig Udvikling end Paavirkning
fra Jelling-Løven. For det første er disse Løver, selv hvor de
har en Akantus-Hale, i alle Detaljer forskellige fra
Jelling-Løven, dernæst har de i Motiv og Komposition ingen som
helst Lighed med den, og endelig maa det synes paafaldende,
om man — hvis Jelling-Løven havde været Forbillede for
senere dansk Runestenskunst — da i de Jelling nærmest
liggende Dele af Landet: Jylland og Øerne, ikke havde
bevaret mindste Vidnesbyrd herom. Det maa derfor snarere
antages, at de skaanske Løver er overført fra nordiske
Fremstillinger i andet Materiale; i denne Sammenhæng kan
nævnes den overordentlige Lighed mellem Tullstorp-Løven og
en Løve paa Camminskrinet (se Brøndsted o. c. pp. 286—87).

Oversigten over de danske Runemindesmærker har
altsaa vist, at der ingen Linjer fører tilbage fra de Ornamenter

1 Se Lis Jacobsen, Eggjum-Stenen p. 41 Fodn.

2 Se Brøndsted, o. c. p. 302.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:16:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1931/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free