Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Lis Jacobsen.
10. Aarh. — er Nordhøjen bygget, i hvert Fald Gravkammeret
indrettet. Det er vel sandsynligst, at Sydhøjen da existerede.
Senere — vistnok i Midten af 930’erne (jfr. ndf.) — rejste
Kong Gorm midt imellem Højene den mindre Runesten;
et halvt Aarhundrede efter rejste Kong Harald sit Monument
ved Siden af Faderens. Denne Plads mellem de to Høje
har Runemindesmærkerne haft saa langt tilbage vi kan følge
deres Historie, en Plads der stemmer med, hvad vi ellers
ved om Anbringelsen af Vikingetidens Monumenter \
V.
Ligesaa omstridt som Gorm-Stenens Plads er, er dens
Tolkning. Men om denne kan jeg fatte mig i stor Korthed,
da meget lidt er at føje til, hvad der er sagt og skrevet om
den Ting. En Oversigt herover er givet af Prof. Lauritz
Weibull i Scandia 1928 paa Grundlag af Forf.’s Afhandling
om »Gottfreds og Thyres Danevirke» 1913, Prof. Brix’
Nytolkning af Indskriften paa Gorms Monument Acta Phil.
Scand. 1927, Finnur Jonsson’s Imødegaaelse heraf (s. A.).
Brix’, Niels Møllers og min Bog »Gorm Konge og Thyra
hans Kone», og Vilh. la Cours store Afhandling i Dansk
Hist. Tidsskrift, ait fra 1927. Efter den Tid er der (foruden
talrige populære Skrifter) fremkommet to Afhandlinger om
Emnet af videnskabelig Værdi, den ene: Axel Kock’s
Redegørelse Maj 1928 for Sprogbrugen i Indskriften2, den anden:
Kr. Erslevs Skrift om Dronning Tyres Forhold (eller rettere
Ikke-Forhold) til Dannevirke, Sept. samme Aar3. Filolo-
1 Jeg kan ikke være enig med Prof Lauritz Weibull, naar han (Kritiska
Undersökn, p. 8) vil mene, at Sven Aggesøn har kendt den store Jelling-Sten
og ikke den mindre. Jfr. Scandia I, 191. Sven Aggesøns Fremstilling af Kong
Harald, i hvilken hverken det store Monument som Helhed omtales, ikke
heller Indskriftens vigtige Enkelheder, som vilde passe godt ind i
Krønikens Tendens, kan efter mit Skøn kun forklares ved, at baade Indskriften og
Stenen har været Sv. Aggesøn ubekendt.
2 Anmärkningar om vissa danska runinskrifter, Arkiv f. nord. Fil. 1928
pp. 226 — 48.
3 Dsk Historisk Tidsskrift 1928 10 R. I. pp. 1 — 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
