Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivobberpolitik i den svenske Stormagtstid.
45
længere, fordi de paa Grund af Dyrtid kun fik det halve for
deres Kobberpenge \ Da Kobberkompagniet ikke kunde svare
til de Krav, der fra Kronens Side stilledes til det, og man
ikke paa anden Maade kunde skaffe Udveje til Financiering
af Operationerne i Lifland, som nu for Krigsfolkets
Vedkommende maatte betales i Sølv, blev der af Kompagniet
udskibet 3000 Skippund Raakobber; disse maatte deponeres som
Sikkerhed for laante Penge, Pladekobberet kunde man ikke
anvende for Udmyntningens Skyld 2. Paa den Maade
skaffede man sig saaledes Lejlighed til at trække Veksler paa
Holland.
Udmyntningen i 1627 var kun ringe, idet den kun
androg 2518 Skippund. Aarsagen hertil var for en Del af
teknisk Art, idet Hammerværkerne producerede for lidt,
saaledes at der klagedes over stor Pengemangel baade ved Hæren
og i Sverige 3. Som det foregaaende Aar deponerede man
paa Kraft Kobber i Amsterdam, hvorpaa man saa trak
Veksler. 1627 var forøvrigt et Aar, der maatte bekræfte Kongen
i hans Syn paa Kobberet som Magtfaktor ogsaa i det
politiske Spil. Hollandske Sendebud henvendte sig i Dirschau
til Kongen og anholdt om, at man ikke solgte Kobber til
Spanien, da det var Hollænderne »og de andre af dette Parti»
til stor Skade, men Spanierne til stor Fordel. Der maatte,
sagde de, kunde findes et Middel til at holde Priserne oppe.
Hertil svarede Kongen, at Kronen lagde stor Vægt paa fri
Kobberhandel, men var rede til at forhandle om Sagen,
saa-fremt det kunde ske paa billige Konditioner og Hollænderne
vilde traktere paa Staternes eller paa Kompagniernes Vegne 4.
Forhandlingerne løb imidlertid ud i Sandet; Kansleren skrev
fra Haupt i et Brev til Kongen den 2/8 1627, at de
hollandske Gesandter endnu ikke havde faaet Besked angaaende
Kobberhandelen fra Holland, de sagde som i Dirschau, at
1 A. O’s B. II. V. p. 399.
9 A. O’s B. II. X. p. 288.
3 A. O’s B. II. III. p. 133.
4 A. O’s B. I. III. p. 556 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>