Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Albert Olsen.
den paa Kobber var blevet fordoblet \ og for at holde
Udbuddet nede fortsattes Depot-Politikken, da Kongen
formente, at Krigen snart vilde ophøre, og der saa kunde
findes et Middel til at faa det i sin rette Pris igen; man
forhandlede med Frankrig og haabede, at det vilde gaa bedre,
naar man først fik Kobberet fri af Købmændenes Hænder 2.
Imidlertid maatte man under den financielle Tvangssituation
fortsætte med Deponeringen, og for at skaffe Midler at trække
paa ansaa man det for bedst, at hele Kobberforraadet blev
administreret og deponeret gennem Erik Larsson i
Amsterdam 3, hvortil ogsaa Depotkobberet i Danzig sendtes4. Det
er Synd at sige, at denne modtog det med særlig
Begejstring. Gustav Adolfs Bestræbelser for at finde Afsætning i
Tyskland saavel som alle hans store Planer om gennem
Forhandling med de tyske Fyrster og Stæder at hæve
Kobberets Pris ved Indførelse af Kobbermønt og deraf følgende
faste Køb af Kobber slog fejl5. Under de forvirrede
Forhold, hvor Handelen laa nede, spillede det kun en lille
Bolle, at man paa bedste Vis søgte at kombinere
Krigsførelsen med Chikane over for tysk og ungarsk Kobber.
Markedet i Tyskland var ikke optagelsesdygtigt i større
Udstrækning, og Besultatet blev derfor, at man sendte Kobber i
udstrakt Grad fra Tyskland til Holland.
Øresundstoldregnska-berne, der endnu for Kobberet giver et nogenlunde om end ikke
helt tilforladeligt Billede af Situationen, viser at Væksten i det
forarbejdede Kobber, der sendtes søværts vestpaa, var enorm.
Erik Larsson, der næppe kan antages udelukkende at have tænkt
paa Kronens Interesser, men vel ogsaa var personlig engageret,
kan ikke med Begejstring have set paa, at der i 1631 gik
10,000 Skippund forarbejdet Kobber gennem Sundet mod 3,700
Aaret forud, idet man maa gaa ud fra, at Størsteparten af
1 A. O’s B. I. VI. p. 138.
2 A. O s B. II. I. p. 689.
3 A. O’s B. I. VI. p. 289.
4 A. O’s B. I. VI. p. 194.
5 Fr. Bothe, Gustav Adolfs und seine Kanzlers wirtschaftspolitische
Absichten auf Deutschland. p. 82 ff. Frankfurt 1910.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
