Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Albert Olsen.
kommer de første Sendinger. 1624 solgtes et mindre Parti
japansk Kobber med nøjagtig 100 % Fortjeneste. Samtidig
meddelte Overkøbmanden i Isphahan Generalguvernøren i
Batavia, at Kobber i Persien kunde konsumeres i stor Mængde,
og Bevindthebberne i Amsterdam begyndte nu for Alvor at
interessere sig for det japanske Kobber. V11 1624 underretted
de Generalguvernøren i Batavia om at det japanske Kobber
var solgt med god Fortjeneste i Persien. Man bad derfor
Excellencen lade Amsterdam vide, om det var muligt at sende
store Kvantiteter til Persien, saa Handelen kunde drives med
disse Varer, hvorved man vilde spare kontante Penge og faa
stor Gevinst. Men samtidig maatte naturligvis de høje
Priser paa Kobbermarkedet i Amsterdam ogsaa bringe samme
Bevindthebbere i Tanker om at benytte det japanske Kobber
paa det hjemlige Marked. 24/i2 tilskrev de
Generalguvernøren, at man til en bestemt Pris, nemlig 31 å 32 Gylden pr.
cento, maatte købe 2 å 300,000 Pund til Persien og lige saa
meget til det nederlandske Marked Det japanske Kobber
deltog altsaa fra nu af i Prisdannelsen paa det europæiske Marked.
1628 foreligger mig bekendt den første Efterretning til
Kongen om det japanske Kobbers Indflydelse paa
Prisdannelsen. Det er vist nok i det hele taget et Spørgsmaal, om
det svenske Efterretningsvæsen i Amsterdam har været af
særlig fremtrædende Kvalitet. I Oktober 1632 skrev
Falkenberg saaledes fra Amsterdam, at han ikke kunde finde ud
af, hvordan Kobbermarkedet egentlig laa; i denne
vidtløftige Stad, siger han, er det umuligt at komme til den rette
Sandhed, og Kobbertransaktionerne skete stundom under
anden Mands Navn 2. Nu er det muligt, at Falkenberg ikke har
haft alt for gode Forbindelser. Hans Forgænger med Hensyn
til Varetagelse af Kobberinteresser i Amsterdam, Erik
Larsson, skrev den 3/a 1633, at Falkenberg laa i Processer med
alle Folk fra de store til de ringeste »Dragers» og tilbragte
Dagen paa Baadhuset, hvad enhver ærlig Mand skrækker at
1 Dunlop : Bronnen Tot, De Geschiedenis de Oostindische Compagnie in
Perzie. I. p. 19, 28, 42, 84—85, 122 og 125. S.-Gravenhage 1930.
3 A. O’s B. II. XI. p. 640 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
