Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivobberpolitik i den svenske Stormagtstid.
63
tekniske Synspunkter. Man maa heller ikke lade sig
forlede til at tro, at Udmyntningen under Gustav Adolf var
saa overvættes stor i Forhold til senere Tider, navnlig ikke,
naar man tager i Betragtning, at der var et Marked, som
skulde mættes i 1625. Den totale Udmyntning 1625—31
udgjorde 30,400 Skpund, 1634—40 ikke mindre end 20,600
Skpund og 1652—58 32,875 Skpund. Ej heller fandt der
nogen overvættes Udvidelse af Kobberproduktionen Sted i
Aarene op til 1631. 1623 var Sveriges Kobberproduktion
10,200 Skpund og naaede 1630 op paa 12,900 Skpund for i
1632 at dale til 9,600 Skpund. Den virkelige Ekskolering
af Bjerget fandt først Sted i Aarene fra 1649 til 1654, hvor
Produktionen et enkelt Aar naaede op paa over 21,000 Skpund.
Om nogen Overfyldning af Markedet i Forhold til tidligere
er der slet ikke Tale. Det var saaledes ikke Tilførslen, men
Efterspørgslen det først og fremmest saa ud til at være galt
med, Deponeringspolitikken havde som Formaal at holde
Varerne tilbage til Efterspørgslen steg. Hermed vilde Kongen
imødegaa det Prisfald, som satte ind efter 1625.
Det centrale i Bedømmelsen af Gustav Adolfs
Kobberpolitik bliver imidlertid, hvor vidt han var i Stand til i 1625
at forudse et permanent Fald i Kobberpriserne. Det var
først og fremmest det japanske Kobber, som var Skyld heri,
om end naturligvis ogsaa andre Momenter gjorde sig
gældende. Dette Spørsmaal maa besvares med et afgjort Nej.
Han regnede som alle andre, undtagen de hollandske
Kompagnier og Kobberspekulanter, der vidste bedre Besked, med
de europæiske Producenters dominerende Stilling. Men det
var her som paa saa mange andre Omraader i det
Aar-hundrede, der fulgte efter Opdagelserne og Genopdagelsen af
Vejen til Indien, en Tid, hvor Jorden hastigt skred bort under
Fødderne paa Statsmænd og kuldslog deres Beregninger. I de
Aar, Gustav Adolf drev Kobberpolitik, forandredes Markedet
fra et europæisk til et Verdensmarked. Det er ikke længer de
europæiske Kobberproducenter, der øver en absolut afgørende
Indflydelse paa Prisen, men europæisk og oversøisk Kobber,
der holder hinanden i Skak, saaledes at Prisen bestemmes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>