Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivobberpolitik i den svenske Stormagtstid.
71
heri. Men, fortsætter man, der er visse Gener forbundet hermed,
hvilket allerede viste sig i Gustav Adolfs Tid, fordi
Kobberet baade er Vare og Mønt, og naar denne udførtes,
bestemtes Prisen af Tilførslen af Kobber, »og kan derfor igennem
Myntningen saa meget mindre holdes i Pris, som Valvationen,
hvorefter Kobberet her indenrigs til en Mønt præget vorder,
og Værdien af Kobberet efter Markedet udenlands, ikke kan
stadig staa i den Lighed, at derpaa ikke efter Forandringer
af Negotien, som oftest maatte være stor Forskel, særdeles
efter ikke Sverige alene udleverer Kobber, men aarligen
ogsaa en temmelig Kvantitet kommer fra andre Steder
saa-som Norge, Japan etc.: rettende sig altid Prisen af Varer,
efter hvor meget eller lidet deraf er til Købs» Det er en
Erkendelse af det svenske Kobbers virkelige Stilling paa det
internationale Marked, af betydelig mere Realitet end
Odhe-lius’ Beretning fra 1692.
Wolontis gennemgaar omhyggelig Kobbermyntningens
Betydning for den almindelige Kobberpolitik og kommer til det
Resultat, at hvad Udmyntningen angik spillede Kobberprisen en
Rolle, men dikterede den ikke altid, og man søgte gennem
denne selv at rette Priserne 2. Heckscher fremhæver at
Udmyntningen i nogen Grad maatte virke prishøjnende, men
tilføjer tillige, at den savnede egentlig Betydning som
Middel til at stabilisere det internationale Kobbermarked 3. Det
er naturligvis rigtigt, navnlig i Betragtning af, at dette havde
Dimensioner, som hverken han eller Wolontis har Kendskab
om. I to Tilfælde er de enige om at Udmyntningen har
virket ind paa Prisen. I Begyndelsen af 1650’erne, da et
Prisfald først foraarsagede en stærk Udmyntning og en senere
Prisstigning bevirkede en Indskrænkning og 1664—72, da
man havde høje Priser og en ubetydelig Udmyntning. Vi
har set, hvorledes den lave Pris førte til at Hollænderne
standsede deres Køb af japansk Kobber, og hvorledes de fra
1656 modvirkede Prisstigningen ved meget betydelige Køb af
1 Wolontis p. 150.
2 Wolontis p. 180.
3 Heckscher anf. Skr. p. 461.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
